Forside

Ugens artikel
Forbedret teknologi i kulfyrede fabrikker i 1800-tallet i Manchester udløste Jevons' paradoks.

Jevons' paradoks (eller Jevons-effekten) er et begreb, der anvendes inden for økonomien, når teknologiske fremskridt eller politiske beslutninger øger den effektivitet, hvormed en ressource forbruges (og altså mindsker den nødvendige mængde af ressourcen til et bestemt brug), men faldende forbrugsomkostninger som følge heraf øger efterspørgslen, så det samlede ressourceforbrug øges snarere end mindskes. Jevons-effekten er måske det mest kendte paradoks inden for miljøøkonomi: beslutningstagere og miljøforkæmpere antager normalt, at effektivitetsgevinster vil sænke ressourceforbruget, idet man ikke tager højde for Jevons' paradoks.

I 1865 bemærkede den engelske økonom W.S. Jevons, at teknologiske forbedringer, der mindskede kulforbruget, ofte førte til øget forbrug af kul. Han hævdede, at man i modsætning til almindelig sund fornuft ikke kunne stole på, at teknologiske fremskridt ville reducere brændstofforbruget.

Spørgsmålet er blevet undersøgt på ny af nutidens økonomer, der studerer ændringer i forbrug som følge af forbedret energieffektivitet. Ud over at formindske den nødvendige ressourcemængde til en given anvendelse, sænker forbedret effektivitet også de relative omkostninger ved at bruge samme ressource, hvilket øger efterspørgslen. Dette modvirker reduktionen i brugen fra forbedret effektivitet. Derudover øger forbedret effektivitet realindkomsterne og skubber til den økonomiske vækst, hvilket yderligere øger efterspørgslen efter ressourcer. Jevons' paradoks opstår, når effekten fra øget efterspørgsel dominerer, og den forbedrede effektivitet resulterer i en hurtigere ressourceudnyttelse.

Stigningen i energieffektivitet og betydningen af Jevons' paradoks på energibesparelse debatteres, idet nogle afviser effekten, mens andre er bekymrede for, at det kan være selvødelæggende at stræbe efter bæredygtighed ved at øge energieffektiviteten. Nogle miljøøkonomer har foreslået, at effektivitetsgevinster bør kombineres med bevaringspolitikker, der fastholder omkostningerne på samme/højere niveau for at undgå Jevons-effekten. Bevaringspolitikker, der øger omkostningerne (såsom CO2-kvoter eller grønne afgifter) kan bruges til at kontrollere rebound-effekten. (Læs mere..)
Dagens skandinaviske artikel
_'68 Comeback Special

'68 Comeback Special är det sedermera etablerade namnet på en musikshow från 1968 med Elvis Presley, producerad för televisionen av Steve Binder. Det ursprungliga namnet på programmet var bara ELVIS eller Singer presents ELVIS efter symaskinstillverkaren Singer som sponsrade sändningen.

När Elvis Presleys manager Tom Parker slöt avtalet med NBC om att Elvis skulle göra en tv-special var hans vision att det skulle vara en julspecial. Elvis skulle under en timmes tid framför en juluppsättning med en dekorerad julgran sjunga välbekanta julsånger och därefter önska alla en god jul. Inspelningsteamet med producenten Steve Binder i spetsen ville något helt annat. De ville fånga den Elvis som hade varit avgörande för utvecklingen av rock'n'roll och visa att han inte var någon relik från det förflutna. Och Elvis ställde sig på Binders sida – ett av de få tillfällen i hans karriär då han gått emot sin managers önskan.

Att programmet har kommit att kallas comeback, alltså återkomst, hänger samman med att det innebar en nystart för Elvis karriär. Den första tv-sändningen av programmet i USA skedde den 3 december 1968 och fick mycket höga tittarsiffror. Soundtracket till showen som släpptes under namnet NBC TV-Special (efter tv-bolaget som producerade specialen) av RCA Victor strax dessförinnan, blev topp-tio-placerat på den amerikanska Billboard 200-listan. Läs mer
Aktuelle begivenheder
IrankrigenGrønlandskrisenRuslands invasion af Ukraine
Dagens billede
Hyacintara (Anodorhynchus hyacinthinus) flyver i Mato Grosso, Brasilien.

Sprog