Forside
 Ugens artikel  Nytårsrevolten 1860 var en række voldsomme uroligheder, demonstrationer og gadekonfrontationer mellem folkemængder og ordensmagten, fortrinsvis i København omkring årsskiftet 1859–60 og i de følgende uger i januar. Demonstrationerne var indledningsvist rettet mod regeringen Rotwitt, men vreden blev hurtigt kanaliseret mod politimyndigheden i takt med politiets tiltagende vilkårlige og voldsparate magtanvendelse. Begivenhederne udsprang af den politiske krise i slutningen af 1859, herunder afsættelsen af C.C. Hall og udnævnelsen af C.E. Rotwitt til konseilspræsident den 2. december 1859, og blev i samtiden tæt forbundet med modstanden mod grevinde Danner og hofchef Carl Berling, samt med rygter og agitation i hovedstaden efter Frederiksborg Slots brand den 17. december 1859. Under optøjerne blev der blandt andet begået hærværk mod tre ministres privatboliger, forsøgt brandstiftelse af Christiansborg, udkæmpet adskillige gadekampe i store dele af Københavns Indre By og alle broadgange til Slotsholmen blev i en periode afspærret. Tilstandene lignede i begyndelsen de franske revolutioner, og regeringen måtte indsætte både Livgarden og Gardehusarregimentet som "systematisk ryddede gaderne", og ved en brutal magtanvendelse, heriblandt med brug af stokke, lykkedes det ordensmagten at kvæle oprørsstemningen. Politibetjentene blev efterfølgende "med rette" voldsomt kritiseret for at have decideret maltrakteret fredelige borgere på både gaden og under forhør. Urolighedernes mest varige betydning lå imidlertid i det omfattende efterspil i presse, kommune og statsmagt, hvor optøjerne blev udgangspunkt for en principiel konflikt om politiets magtanvendelse, klageadgang og organisering i tiden efter Junigrundloven. Især de nationalliberale aviser Dagbladet og Fædrelandet rejste en vedvarende kritik af politiets "vilkårlighed" og krævede undersøgelse og reform, mens konservative og politivenlige stemmer bestræbte sig på at relativere kritikken og forsvare ordensmagten. Debatten affødte kommunale drøftelser og administrative tiltag, herunder krav om disciplinær undersøgelse og indførelse af nummermærkning på betjentes og vægteres uniformer, samt en bredere reformdiskussion. Ved politireformen 1863 blev nummermærkning formelt indført, men ordningen blev cirka 50 år senere afskaffet igen i kølvandet på optøjer og et stort antal klager mod politiet fra yderligtgående venstreorienterede grupper. Hændelserne anses for "de værste uroligheder i København i hele det 19. århundrede" og beskrives som de voldsomste gadekampe i mands minde med udbredt "borgerkrigslignende tilstande". (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Wolf von Baudissin (1907–1993) var en tysk greve, agronom, offiser og fredsforsker. Han tjenestegjorde under Erwin Rommel i Afrikakorpset, men ble tatt til fange i 1941. Etter krigen arbeidet han i det såkalte Amt Blank som senere ble omdannet til Tysklands forsvarsdepartement. Baudissin var medlem av gruppen som skrev «Himmeroder Denkschrift». Dette er i ettertid regnet som starten på Bundeswehr, Tysklands forsvarsmakt. Baudissin medvirket til å forme den nye vesttyske soldatrollen etter andre verdenskrig. Det skjedde etter konseptet «indre styring» (Innere Führung) eksemplifisert gjennom sinnbildet om «den alminnelige borger i uniform» (Bürger in Uniform). Soldaten skal kunne opptre i samsvar med de demokratiske grunnprinsipper, uten å komme i konflikt med militære ordrer. De militære styrker skal bestå av alminnelige borgere i uniform. Baudissin deltok i vesentlig grad til oppbyggingen av Bundeswehr og fikk toppstillinger i NATO. Etter avslutningen av sin karriere i forsvaret grunnla han et fredsforskningsinstitutt ved universitetet i Hamburg. ► Les mer her. Aktuelle begivenheder
Irankrigen • Grønlandskrisen • Ruslands invasion af Ukraine
 Dagens billede
| ||
