Forside
 Ugens artikel  Nytårsrevolten 1860 var en række voldsomme uroligheder, demonstrationer og gadekonfrontationer mellem folkemængder og ordensmagten, fortrinsvis i København omkring årsskiftet 1859–60 og i de følgende uger i januar. Demonstrationerne var indledningsvist rettet mod regeringen Rotwitt, men vreden blev hurtigt kanaliseret mod politimyndigheden i takt med politiets tiltagende vilkårlige og voldsparate magtanvendelse. Begivenhederne udsprang af den politiske krise i slutningen af 1859, herunder afsættelsen af C.C. Hall og udnævnelsen af C.E. Rotwitt til konseilspræsident den 2. december 1859, og blev i samtiden tæt forbundet med modstanden mod grevinde Danner og hofchef Carl Berling, samt med rygter og agitation i hovedstaden efter Frederiksborg Slots brand den 17. december 1859. Under optøjerne blev der blandt andet begået hærværk mod tre ministres privatboliger, forsøgt brandstiftelse af Christiansborg, udkæmpet adskillige gadekampe i store dele af Københavns Indre By og alle broadgange til Slotsholmen blev i en periode afspærret. Tilstandene lignede i begyndelsen de franske revolutioner, og regeringen måtte indsætte både Livgarden og Gardehusarregimentet som "systematisk ryddede gaderne", og ved en brutal magtanvendelse, heriblandt med brug af stokke, lykkedes det ordensmagten at kvæle oprørsstemningen. Politibetjentene blev efterfølgende "med rette" voldsomt kritiseret for at have decideret maltrakteret fredelige borgere på både gaden og under forhør. Urolighedernes mest varige betydning lå imidlertid i det omfattende efterspil i presse, kommune og statsmagt, hvor optøjerne blev udgangspunkt for en principiel konflikt om politiets magtanvendelse, klageadgang og organisering i tiden efter Junigrundloven. Især de nationalliberale aviser Dagbladet og Fædrelandet rejste en vedvarende kritik af politiets "vilkårlighed" og krævede undersøgelse og reform, mens konservative og politivenlige stemmer bestræbte sig på at relativere kritikken og forsvare ordensmagten. Debatten affødte kommunale drøftelser og administrative tiltag, herunder krav om disciplinær undersøgelse og indførelse af nummermærkning på betjentes og vægteres uniformer, samt en bredere reformdiskussion. Ved politireformen 1863 blev nummermærkning formelt indført, men ordningen blev cirka 50 år senere afskaffet igen i kølvandet på optøjer og et stort antal klager mod politiet fra yderligtgående venstreorienterede grupper. Hændelserne anses for "de værste uroligheder i København i hele det 19. århundrede" og beskrives som de voldsomste gadekampe i mands minde med udbredt "borgerkrigslignende tilstande". (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Chileflamingo (Phoenicopterus chilensis) er ein art i flamingofamilien (Phoenicopteridae), med ei høgd på om lag 110–130 cm. Arten er den mest vanlege av dei søramerikanske flamingoane. Han lever frå Ecuador og Peru i nord til Eldlandet i Chile og Argentina i sør, og austover til Uruguay og sørlegaste Brasil. Desse flamingoane er hovudsakleg knytte til saltsjøar. Desse er sårbare for tap av leveområde og vassforureining, særleg frå gruvedrift og vatning, noko som kan føre til rask forringing av habitatet. Som alle flamingoar legg han eitt einskilt kritkvitt egg i eit reir av leire. Ungane har ofte ingen rosa fargetone i starten, men er i staden grå eller ferskenfarga. Dei får gradvis den rosa vaksenfarga etter kvart som karotenoidar frå kosten hopar seg opp i fjørene. Les meir … Aktuelle begivenheder
Irankrigen • Grønlandskrisen • Ruslands invasion af Ukraine
 Dagens billede
| ||
