Efter deres ankomst blev de hurtigt en del af magtspillet mellem de gotere, der allerede var i romerske tjeneste og deres konkurrenter isaurierne. Isaurierne havde hjulpet romerne med at forsvare sig mod hunnerne og en gotisk opstand, og havde etableret sig i Konstantinopel, hvor den første isaurier, Zenon, blev kejser i 474. Samme år brugte den nye regent de nytilkomne gotere som modvægt til goterne i Thrakien, som godt nok var foederati, men på den tid gjorde oprør. Det kom dog ikke til en afgørende konfrontation, og i stedet forsuredes forholdet til kejseren. Theoderik begav sig mod vest tværs over Balkan, hvor han plyndrede byer undervejs og indtog Epidamnos ved Adriaterhavet i 479.
Efter et længere forløb blev der i årene 482-483 indgået en ny aftale med kejseren, ifølge hvilken Theoderik blev kejserlig general og goterne flyttet til den østlige del af Balkan. Theoderik blev konsul for året 484, hvilket placerede ham i den absolutte top i riget. Han fik herefter anføreren for de konkurrerende gotere myrdet, og en del af dem gik over til ham. Allerede i 485 gjorde han oprør mod kejseren, og efter en række krigshandlinger og forhandlinger nåede Zenon og Theoderik til enighed om, at goterne skulle marchere mod Italien og genoprette det romerske herredømme dér.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.