Aarhus Teater

I 1816 indrettede teaterforeningen Polyhymnia et teater i Kannikegade i Aarhus. Det blev dog snart for trangt og utidssvarende. Mod slutningen af 1800-tallet voksede tanken om en jysk nationalscene i byen. En komité blev derfor nedsat i 1895, der skulle arbejdede for et nyt teater i Aarhus. Komitéen blev ledet af sparekassedirektør Moritz Rudolph Koppel (1828-1901) og redaktør Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923). Et aktieselskab med 700 aarhusianske aktionærer indsamlede penge til projektet, og kommunen donerede 1200 m² af Bispetorv til bygningen.

Teatret endte med at koste 62.1377 kr., og omkostningerne gik dermed 20 procent over budget. Åbningsdatoen blev sat til den 15. september 1900. Teatrets første direktør var Benjamin Pedersen (1851-1908), og det første ensemble bestod af 26 skuespillere.

Teaterbygningen blev tegnet af arkitekt Hack Kampmann, der står bag flere kendte bygninger i Aarhus som Toldboden, Marselisborg Slot, Statsbiblioteket og Aarhus Katedralskole. Selve bygning var præget af forskellige stilarter. Således var grundplanen orienteret mod barokken, mens udsmykningen med dens righoldige ornamentik i jugendstil og gyldne farver var præget af romantikken.

Udsmykningen var lavet af K. Hansen Reistrup. På toppen af bygningen var et bronzestøbt væsen, der lignede en trold, djævel eller drage. Det er et særligt kendetegn for Hack Kampmann og K. Hansen Reistrup, at de ofte gav plads til eventyr og fantasi i deres arkitektoniske arbejder.

2. Verdenskrig fik også en betydning for teatret. Under Besættelsen byggende man først en høj trækasse fyldt med sandsække foran bygningen. På den måde kunne man beskytte fronten af huset, og forhallen kunne samtidig fungere som beskyttelsesrum under luftangreb. I teaterets kælderhvælvinger var der desuden beskyttelsesrum.

Natten mellem den 21. og 22. februar 1945 blev Aarhus Teater udsat for et bombeangreb, og store dele af facaden blev ødelagt. Herudover blev vestibulen og balkonfoyeren ramt. Bygningen blev bagefter restaureret, hvilket tog ca. et halvt år. Da man åbnede igen den 2. september 1945 var det med forestillingen Niels Ebbesen af Kaj Munk; en forestilling, der havde været forbudt under krigen.

Fra 1971 overgik teatret fra kommunal til amtslig status og ophørte som aktieselskab. Allerede i 1948 havde der været et forsøg med en studioscene, men det blev først rigtig skabt som permanent løsning i 1968 med indretningen af Studioscenen med ca. 100 pladser.

Fra 1955 blev bygningen udvidet bagud med en koncertsal/biograf, som i 1982 blev ombygget til Scala-scenen med 285 pladser. Teateret er i dag en selvejende institution med fire scener: Store Scene, Scala, Stiklingen og Studio.

Da Aarhus Teater slog dørene op var der 26 faste skuespillere. I 2026 har teatret 15 skuespillere i ensemblet. Herudover deltager i hver sæson en række gæsteskuespillere, musikere og dansere.

Aarhus Teater oplevede i slutningen af 2009 en alvorlig krise, hvor hele bestyrelse trak sig på grund af et millionunderskud på 5,8 mio. kr. og mistillid til ledelsen. Det lykkedes dog teatret at få vendt krisen og få skabt en sund økonomi igen.

I 2025 kunne teateret fejre sit 125-års jubilæum med et godt billetsalg.

Repertoiret på Aarhus Teater var fra begyndelsen præget af det populært-klassisk danske samt musikdramatik. I 1956 kunne man dog opleve noget mere eksperimenterende fra det absurde teater, da Samuel Becketts Vi venter på Godot havde Danmarkspremiere på teatret.

Et særkende blev fra 1970'erne en satsning på musicalgenren, som er blevet fortsat gennem årene og senere udvidet med et fokus på teaterkoncerten. I 1988 blev en række store, episk brede forestillinger lanceret, begyndende med Lykke-Per efter Henrik Pontoppidan.

Til teatret blev der i 1949 tilknyttet en elevskole, som i 1966 blev nyorganiseret som en moderne skuespillerskole. Skuespillerskolens afgangsforestilling er ofte nyskrevet dansk dramatik. Dramatikeruddannelsen blev grundlagt i 1993.

I 2012 flyttede både skuespiluddannelsen og dramatikeruddannelsen ind i et nyt hus i Havnegade, og her blev målet, at de to linjer skulle arbejde tættere sammen.

• Se Den Danske Scenekunstskole

Dramatiker og instruktør Christian Lollike og Aarhus Teater har haft et langt samarbejde, siden han blev uddannet ved dramatikeruddannelsen i 2001. Efter endt uddannelse blev han ansat som husdramatiker, og han har også arbejdet som instruktør på teatret.

Blandt Lollike-opsætningerne er blandt andet: Nathan (uden titel) om de store religioner, der blev opført i Aarhus Domkirke i 2007, Kosmisk Frygt om forurening i 2008-2009 og Living dead om flygtninge i 2016. Store anmelder- og publikumssucceser var Lollikes bearbejdelser af Ludvig Holbergs dramaer Erasmus Montanus i 2017 med Andreas Jebro (f. 1984) i hovedrollen (genopsat i 2022 med Emil Prenter (f. 1991) i hovedrollen) og Jeppe på Bjerget med Ture Lindhardt i hovedrollen i 2025.

I sæsonen 2023-2024 opsatte Lollike forestillingen Skolekomedien, der var blevet til på baggrund af breve og fortællinger fra lærere og elever over hele landet. Alle tre forestillinger fik en Reumert for Årets forestilling.

Aarhus Teater har også et teaterpædagogisk tilbud kaldet AT Læring, som henvender sig til lærer og elever i førskolen, grund- og ungdomsuddannelsen samt studerende på læreruddannelsen.

Herudover har teateret sit eget store teaterarkiv. Det ledes af historiker og arkivar Marianne Philipsen. Store dele af arkivet er digitaliseret og er frit tilgængeligt for offentligheden.

• 2015-: Trine Holm Thomsen (f. 1972) og 2016-: Allan Aagaard (f. 1960) (adm. direktør)
• 2013-2015: Mick Gordon (f. 1970) og 2008-2016: Henning Kærsgaard (f. 1965) (adm. direktør)
• 2009-2013: Stefan Larsson (f. 1964)
• 2004-2008: Madeleine Røn Juul
• 1987-2004: Palle Jul Jørgensen
• 1979-1987: Jacob Kielland (1946-2011)
• 1973-1979: Henrik Bering Liisberg
• 1964-1973: Edwin Tiemroth (1915-1984)
• 1963-1964: Allan Fridericia
• 1954-1963: Poul Petersen (1905-1986)
• 1923-1954: Erik Henning-Jensen (1887-1954)
• 1913-1923: Aage Garde
• 1908-1913: Jacob Jacobsen (1865-1955)
• 1900-1908: Benjamin Pedersen (1851-1908)

Gennem årene har Aarhus Teater modtaget adskillige priser. Her ses et udpluk:

• teater i Danmark

• Teater og film i Aarhus Kommune

• Scenekunsten på kanten, Christian Lollikes politiske teater, Birgitte Dam Frydenlund, 2018.
• Det gyldne hus – Aarhus Teater i 100 år, Per Heiner, Elsebeth & Brink Abrahamsen, 2000.
• Aarhus Teater 125 år, udgivet af Aarhus Teater, 2025.
• Aarhus Teaters onlinearkiv