I 1700- og også i 1800-tallets landskabelige haver brugtes ordet eremitage om små, meget enkle lysthuse. De kunne være bygget med bark, halm- eller stråvægge og placeret på skyggefulde steder mellem store træer. Fra England kendes sådanne eremithytter i fra de store haver ved Stowe og Stourhead.
Også i Danmark blev der opført sådanne stemningsskabende hytter i en del romantiske haveanlæg sidst i 1700-tallet, bl.a. ved Marienlyst Slot ved Helsingør, Dronninggaard ved Furesøen og Sanderumgaard på Fyn samt i Søndermarken på Frederiksberg. Hytterne supplerede andre små stemningsskabende bygningsværker såsom norske og kinesiske lysthuse, grotter og templer eller gravhøje, vandfald og broer.
Det var hensigten, at eremithytterne skulle være steder til hvile, refleksion eller meditation, men ret hurtigt blev de et modefænomen i de landskabelige haver.
Eremithytten kunne være udformet som et kapel med kors på, og den kunne være forsynet med klokkespil og inskriptioner. Hytten Tankefuld i Sanderumgaards have var forsynet med en bevægelig træfigur, der rejste sig, når man åbnede døren, og et skilt med teksten "Døden er vis! Dødens Time er uvis!".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.