Statsbiblioteket

Ideen til et bibliotek i Aarhus med det ene eksemplar af de to pligtafleverede bøger fik Det Kongelige Biblioteks overbibliotekar Chr. Bruun efter Christiansborgs brand i 1884, hvor Det Kongelige Bibliotek var alvorligt truet.

Ministeriet tor Kirke- og Undervisningsvæsenet nedsatte i 1892 en kommission med Chr. Bruun som formand med det formål at ”underkaste Spørgsmaalet om Oprettelsen af et Stats-Provins-Bibliothek i Aarhus en Prøvelse” med udgangspunkt i pligtaflevering af flere eksemplarer af bøger. Kommissionen afgav i 1893 en betænkning, hvor der blev foreslået overflytning fra Det Kongelige Bibliotek af dubleteksemplarerne af pligtafleverede bøger suppleret med overførelse af en del af stifts- og skolebiblioteket fra Aarhus Katedralskole samt køb af C.F. Wegeners bogsamling. Derved skulle det sikres, at biblioteket blev af universel karakter.

En beslutning blev forsinket pga. en sammenkobling med en ny bygning til Det Kongelige Bibliotek, men i marts 1897 blev ”Lov om Opførelse af en ny Bygning for det store Kongelige Bibliotek og om Oprettelse af et Provinsbibliotek i Aarhus” stadfæstet.

Kgl. bygningsinspektør for det nordlige Jylland Hack Kampmann stod for opførelsen af bibliotekets bygning 1898-1902 på Bispetoften på en grund, som Aarhus Kommune stillede til rådighed. Bygningen fik i folkemunde navnet ”Smykkeskrinet”.

Statsbiblioteket på Bispetoften blev indviet den 17. juni 1902.

Ud over dubletter af pligtafleverede bøger kom samlingen til at bestå af en del af stifts- og skolebiblioteket fra Aarhus Katedralskole, og derudover indgik flere forskellige private bogsamlinger i Statsbiblioteket.

Bibliotekets første overbibliotekar blev J. Hoffmeyer, som forinden havde været lærer og bibliotekar på Aarhus Katedralskole. Hoffmeyer måtte i 1905 gå af pga. uregelmæssigheder i regnskabsførelsen, og han blev efterfulgt af Vilhelm Grundtvig.

De første årtier var bibliotekets rolle især at være alment forskningsbibliotek for brugere uden for København med postbaseret udlån til hele landet. I de første år lå det udenbys udlån på 2-3 gange det indenbys (til borgere i Aarhus). Skønlitteratur var undtaget postudlån, men det var primært rejseskildringer, biografier og anden populær oplysningslitteratur, som blev udlånt. Udviklingen af folkebibliotekerne op til og efter biblioteksloven af 1920 ændrede dette billede.

Biblioteket åbnede for udlån uden at have et kartotek. Bøgerne blev opstillet alfabetisk inden for forskellige systematiske grupper. Vilhelm Grundtvig blev ansat i 1903 med bl.a. ansvar for katalogiseringen. Først i 1912 blev der dog tilført fire nye stillinger, som satte fart i katalogiseringsarbejdet. Sammen med landets øvrige faglige og videnskabelige biblioteker blev nye titler registreret i Accessionskatalogen fra 1901.

I de første år var Statsbiblioteket i realiteten også folkebibliotek (bortset fra udlånet af dansk skønlitteratur for Århus by). Der var et lille folkebibliotek i Vestergade, som stort set kun rummede romaner mv. og blot var åbent et par timer om dagen. Århus Kommune betalte derfor Statsbiblioteket for et par gange om ugen at holde udlånet åbent om aftenen og læsesalen åben hele vinteren om aftenen. Oprettelsen af et folkebibliotek i Aarhus i 1934 førte til et markant fald i de indenbys udlån

Der var endvidere et samarbejde med lokale hospitaler og forskningsinstitutioner.

På landsudstillingen i Århus, 1909 stod Statsbiblioteket sammen med Statens Bogsamlingskomite for ”Stationsbyens Folkebibliotek” som standardmodel for folkebiblioteker. Det gav flere lånere til biblioteket og havde stor betydning for udviklingen af folkebibliotekerne.

I 1909 modtog biblioteket fire jernbanevogne med aviser fra Det Kongelige Bibliotek. Det blev grundlaget for etableringen af Statens Avissamling i 1916 som hovedsamling af danske aviser i egne lokaler i Aarhus.

I takt med at folkebogsamlingerne voksede til at blive folkebiblioteker og ikke mindst i kraft af etableringen af Statens Biblioteksskole i 1918 og vedtagelse af biblioteksloven i 1920, ændrede Statsbibliotekets rolle sig. Det direkte lån via post blev efterhånden erstattet af en overbygningsfunktion med udlån via folkebibliotekerne. For folkebibliotekernes service var denne overbygning et vigtigt element.

Efter mange års diskussioner kom der i 1919 skub i arbejdet med at etablere et universitet i Aarhus. I 1928 begyndte den første undervisning og i 1931 vedtog Folketinget et tilskud – og endelig i september 1934 fik Statsbiblioteket officielt opgaven som universitetsbibliotek.

Opgaven som universitetsbibliotek gav anledning til mange diskussioner i biblioteksregi. Allerede i 1921 gav Det Kongelige Biblioteks overbibliotekar H.O. Lange udtryk for at universitetsbiblioteksopgaven ikke burde blandes sammen med overbygningsopgaven for folkebibliotekerne; et synspunkt, som blev delt og gentaget de følgende år af flere ledere fra både folkebiblioteker og de københavnske forskningsbiblioteker. Konklusionen kom i 1938 med det af Undervisningsministeriet godkendte reglement. Hermed fik Vilhelm Grundtvig og hans afløser som overbibliotekar Emanuel Sejr (1936) lagt en solid grund for det samarbejdende danske biblioteksvæsen.

Universitetsbiblioteksopgaven medførte et stigende indlån fra andre danske og udenlandske biblioteker.

Ved 50-års jubilæet i 1952 havde Statsbiblioteket 440.000 bind plus småtryk og noder. Biblioteket havde fået etableret et samlet kartotek inklusive universitetsinstitutternes bestand. Dog var der ved jubilæet stadig enkelte faggrupper, som ikke var færdigkatalogiserede. Indtil 1949 var tidsskrifter ikke katalogiseret (undtagen de medicinske), men blev det i løbet af få år derefter.

I sagens natur havde Statsbibliotekets bygning fra 1902 god plads fra begyndelsen med en bygning beregnet til ca. 275.000 bind. Allerede ved 25-års jubilæet i 1927 var der mere end fyldt op, og der var allerede på dette tidspunkt inddraget lokaler, som ikke var påtænkt til magasiner.

Som ny overbibliotekar i august 1936 lagde Emanuel Sejr ud med at lægge op til en ny bygning tættere på universitetsbygningerne.

Efter besættelsen begyndte biblioteket for alvor at få pladsproblemer. I 1950 var rammerne sprunget, og der blev etableret depoter uden for Bispetoften. Mange års bestræbelse på at igangsætte byggeri af et nyt bibliotek tættere på universitets fik et gennembrud med en bevilling i 1952 til detailprojektering af ny bygning. Som noget særligt kom bevillingen fra tipsmidlerne.

Starten på en ny bygning blev de tre underjordiske etager, der stod færdige i 1956. Byggeriet blev finansieret dels af Undervisningsministeriet og dels Civilforsvarsstyrelsen (for at sikre bombesikre lokaler til Jyllands uerstattelige klenodier i tilfælde af krig). I 1959 begyndte byggeriet af Statsbibliotekets nye bygning som en integreret del af Universitetsparken, hvor Bogtårnet er den mest markante og kendte del. Bygningen er tegnet af arkitekten C.F. Møller, der også stod for Universitetsparken i øvrigt.

Statsbiblioteket havde fuld funktion under flytning fra Bispetoften til den nye bygning med kun én lukkedag. Sidste dag åbent for publikum i Bispetoften var lørdag den 15. december 1962, og mandag den 17. december åbnede den nye bygning for publikum. Bispetoften blev overdraget til Erhvervsarkivet den 1. marts 1963. Indvielsen fandt sted den 17. juni 1963. I 1964 blev Statens Avissamling flyttet fra Høegh Guldbergsgade til Bogtårnet.

Statsbiblioteket var dansk center og fællesnordisk sekretariat for NORDICOM, den nordiske dokumentationscentral for massekommunikationsforskning; først som led i forsøgsprojekter og fra 1980 som led i NORDICOM's overgang til drift.

Bibliotekernes Oplysningskontor blev fra 1985 overført fra Bibliotekstilsynet til Statsbiblioteket.

Folkebibliotekernes Depotbibliotek, oprettet i 1968, indgik i Statsbiblioteket i 1998 under navnet Depotbiblioteket.

I 2006 blev Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek overført til Statsbiblioteket, hvorefter navnet skiftede til BiblioteksCenter for Integration.

I forbindelse med Aarhus Universitets fusionering i 2006 med Handels- og IngeniørHøjskolen i Herning, i 2007 med Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Pædagogiske Universitet og Handelshøjskolen i Århus samt i 2012 med Ingeniørhøjskolen i Århus, blev bibliotekerne på alle disse institutioner fusioneret med Statsbiblioteket.

Dermed overtog Statsbiblioteket:

• Handels- og IngeniørHøjskolen i Herning
• Handelshøjskolens Bibliotek i Århus
• Danmarks Pædagogiske Bibliotek
• Danmarks Miljøundersøgelser (biblioteket)
• Danmarks JordbrugsForskning (biblioteket)
• Århus Tekniske Bibliotek.

Den 1. januar 2017 fusionerede Statsbiblioteket med Det Kongelige Bibliotek under navnet Det Kgl. Bibliotek. Betjeningsstedet på Statsbibliotekets adresse på Victor Albecks Vej fik navnet Det Kgl. Bibliotek – Aarhus.

Arbejder med EDB startede 1969, i første omgang edb til produktion af trykte kataloger.

I 1981 indførte Statsbiblioteket et online-bibliotekskatalog for bibliotekets brugere. Dette skete efter forskellige projekter med inddatering af katalogposter og dannede baggrund for etableringen af elektronisk udlån baseret på stregkoder i bøger mv.

I slutningen af 1990’erne trængte et generationsskifte inden for bibliotekssystemerne sig på. Sideløbende hermed gjorde den stigende mængde af digitaliseret information og udbredelsen af internettet det nødvendigt at udvikle bibliotekets service.

Sammen med de øvrige store forskningsbiblioteker gennemgik Statsbiblioteket derfor et teknologisk paradigmeskift som led i Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) med digitalisering af arbejdsgange; herunder ikke mindst digital adgang til artikler i videnskabelige tidsskrifter. Som led i DEF-projektet fik Statsbiblioteket desuden et nyt bibliotekssystem i slutningen af 1999.