Maleri af Luc-Olivier Merson fra 1869 med kunstnerens forestilling om, hvordan det kunne have set ud, da budbringeren Feidippides i 490 f.v.t. havde løbet fra Marathon til Athen for at overbringe budskabet om athenernes sejr over perserne og derefter faldt død om.

Marathon er en græsk by med ca. 10.000 indbyggere (2021) 40 km nordøst for Athen. Den er centrum for et landbrugsområde på den omgivende slette. Athen forsynes herfra med bl.a. grøntsager og med drikkevand fra den opdæmmede Marathonsø (2,4 km2), hvis dæmning og søbredder er bygget af marmor i årene 1925-1931.

Faktaboks

Etymologi

Navnet er på oldgræsk Marathṓn (Μαραθών) med langt o og tryk på sidste stavelse. Det er en afledning af márathon (μάραθον) 'fennikel' med kort o og tryk på første stavelse. Stednavnet betyder dermed oprindelig 'stedet, hvor der vokser fennikel'.

Marathonsletten

Marathonsletten sydøst for byen er omgivet af mindre bjerge; her findes en militærlufthavn og et stort militært radio-telekommunikationscenter. Dele af sletten er i dag fredet af hensyn til de arkæologiske levn.

Marathonbugten har fine, brede sandstrande og er et eftertragtet udflugts- og feriested for Athens befolkning. Et rostadion, Schinias Olympiske Stadion, med en 2250 m lang kunstig sø er bygget øst for Marathon by i forbindelse med afholdelse af De Olympiske Lege i Athen i 2004.

Marathons historie

Marathon var i oldtiden en deme i Attika. En athensk hær på hen ved 10.000 hoplitter angreb og besejrede her i 490 f.v.t. en overlegen persisk invasionsstyrke. Athenernes hær blev anført af polemarchen og de ti strateger, af hvilke Miltiades fremhæves som den ansvarlige for angrebet og sejren. Athenernes eneste allierede var et kontingent fra nabobyen Plataiai. Et hjælpekorps fra Sparta nåede først frem efter slaget. De persiske tropper flygtede tilbage til deres skibe og sejlede bort; flere tusinde blev dræbt, mens athenernes tab ifølge Herodot var på 192 mand. De faldne blev gravlagt på valpladsen i en høj, der blev udgravet i 1890.

Oprindelsen til maratonløbet

Ifølge et senere sagn blev budskabet om sejren bragt til Athen af den fuldt udrustede hoplit, Feidippides, der løb de ca. 40 km fra Marathon til Athen i et stræk og faldt død om, så snart han havde aflagt rapport. Sejren ved Marathon var athenernes største militære triumf. Den blev fejret hvert år ved en procession og en offerfest, og slaget blev foreviget i et stort maleri i søjlehallen Stoa Poikile på Athens agora.

Til minde om Feidippides blev der ved de første moderne Olympiske Lege i Athen 1896 indført maratonløb med en distance på 40 km, der ved OL i 1924 blev ændret til 42,195 km. Det klassiske maratonløb til Athen er i dag en international årlig begivenhed i oktober måned.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.