serover

Seroverne tilhører slægten Capricornis, inden for stammen Caprini, som også omfatter geder og får. Stammen Caprini hører til i familien af skedehornede hovdyr (Bovidae), underordenen drøvtyggere (Ruminantia) og ordenen parrettåede hovdyr (Artiodactyla).

Seroverne er søstergruppe til goralerne, og ny DNA-forskning har vist, at seroverne og goralerne er moskusoksens nærmeste slægtninge. Til gengæld er de ikke, som man troede tidligere, nært beslægtet med gemserne og snegeden.

Sammen med goralere blev seroverne tidligere kaldt gedeantiloper, men med vores nuværende viden om de skedehornedes taksonomi er dette udtryk forældet.

Der kendes fire arter af serover, som her er vist med vægt og skulderhøjde.

De to store arter i slægten, sort serov og rød serov, vejer over tre gange så meget som goralerne. Sort serov har en lang, sølvgrå manke.

Japansk serov er blot en smule større end goralerne, men adskiller sig ved sin hvidlige halskrave af længere pels. Dværgseroven derimod minder om goralerne både i størrelse og udseende.

Serover har forholdsvis korte, tilbagesvungne horn med en længde på 12-34 cm. Hornene er nogenlunde lige lange hos hanner og hunner, men hannernes horn bliver kraftigst. Ellers er der ikke stor forskel på de to køn.

De adskiller sig fra goralerne ved at have store kirtler siddende foran øjnene (såkaldte preorbitalkirtler).

Seroverne findes i Asien. Sort serov er vidt udbredt fra Himalaya i vest til Sumatra i sydøst. Rød serov findes i Myanmar og tilgrænsende områder i Indien og Kina. Japansk serov er endemisk for Japan og dværgserov for Taiwan.

Ligesom goraler lever seroverne i skovklædte bjergområder. Serover er udbredt i op til 4.000 meters højde, men lader til at foretrække lavere højder og tættere skov end goralerne. I modsætning til goralerne når seroverne helt ned til troperne.

Serover er planteædere. Modsat goralerne, hvis føde især består af græs, lever seroverne hovedsagelig af anden plantekost end græs. Det omfatter blade, skud og unge kviste fra buske, lave træer (både løvfældende og nåletræer) og bambus samt urter, frugt og nødder. På visse årstider kan græs dog stadig udgøre en vis andel af føden.

Serover er drøvtyggere med fire mavekamre, hvilket giver en effektiv fordøjelse af den fiberholdige plantekost.

Det er yderst beskedent, hvad man ved om serovernes sociale liv. Det hænger formentlig sammen med, at de lever i uvejsomme og tæt bevoksede områder, hvor de kan være svære at observere.

Man formoder, at de mestendels er solitære og territoriale, om end de også ses i mindre grupper.

Japansk serov er blevet studeret grundigt. I de fleste tilfælde er hanner og hunner monogame og lever i samme område. En fjerdedel af hannerne parrer sig dog med to eller endda tre hunner med hver deres territorium.

Serover går drægtige i omkring syv måneder og får normalt én unge ad gangen.

• goraler
• skedehornede
• parrettåede hovdyr