chott

En chott kan have periodisk tilløb af regnvand fra wadier, som er floder, der samler regnvand i regntider. Der kan også under den enkelte chott være hulrum formet at klipper i undergrunden, hvor vanddepoter kan samles.

Når tørketiden sætter ind særligt i sommerhalvåret, fordamper vandet og leder saltet i jorden op til overfladen. Derfor kan saltsøerne i perioder fremstå helt hvide og rosa på grund af saltet.

Bæltet af saltsøer i Nordafrika strækker sig fra Sebkhet el Melah, som ligger mellem byerne Zarzis og Medenine i det sydøstlige Tunesien, over Chott al-Jerid i det centrale Sydtunesien, som er den største på 4.500 km², og Chott Melghir i det nord-østlige Algeriet ved grænsen til Tunesien med Nordafrikas laveste punkt på -35 m samt Chott al-Hodna og Chott Zehrez Chergui ved byen Bou Saada i den centrale del af Nordalgeriet til Chott Ech Chergui i det centrale Algeriet syd for byen Saada. Den er Nordafrikas næststørste chott.

Der er diskussioner om, hvorvidt bæltet af saltsøer har været forbundet med Middelhavet og således en del af havet. Den teori afvises imidlertid af nogle med henvisning til, at den tektoniske grænse ved Oudref i Tunesien ville have forhindret havvandet i at trænge ind i landet.

• Tunesiens geografi
• Tozeur
• Jerba
• Tunesien
• Algeriets geografi
• Algeriet
• geologi