Myanmar

Myanmars forhistorie fra 1.- 14 årh. er præget af bycentre som Sri Ksetra, og Bagan (Pagan), som var det største center. Centrene var beboet af pyu-folket og burmanere. Mod syd dominerede mon-folket med hovedstad i Bago (Pegu). Centrene var præget af kulturel og religiøs indflydelse fra Indien og Kina i form af hinduisme og buddhisme.

Kolonitiden fra 1826 til 1948 var præget af oprør, ledet af munke. Det sidste store oprør fandt sted i 1930-1931, hvor lederen, Saya San, henrettede briterne. Studenter fortsatte den nationalistisk modstand med Aung San i spidsen. Han og hans 30 kammerater blev trænet i Japan og støttede den japanske invasion i 1942, som drev briterne ud. I 1945 hjalp Aung Sans hær briterne mod japanerne. Aung San, som var tilhænger af demokrati, blev i 1947 myrdet af en højreorienteret politiker, U Saw, støttet af konservative britiske officerer.

Ved selvstændigheden i 1948 fik landet en demokratisk ledet regering, ledet af U Nu. Den mødtes af oprør fra Burmas Kommunistparti støttet af Kina og kare- folkets oprør for en selvstændig stat. Militæret tog i 1962 magten med henvisning til etniske oprør og religiøse modsætninger, og U Nu og etniske ledere blev fængslet.

I 1997 blev landet medlem af regionens økonomiske samarbejdsorganisation, ASEAN, men var internationalt isoleret til 2012.

I 1989 ændrede militærstyret landets navn fra Burma til Myanmar, og i 2005 blev hovedstaden flyttet fra Yangon (Rangoon) til Naypyidaw.

En ny forfatning i 2008 indførte parlamentarisk styre kontrolleret af militæret. Fra 2011 til 2016 dannede National League for Democracy regering ledet af Aung San Suu Kyi. Militæret fængslede hende og præsidenten efter kuppet i 2021.

• Læs mere om Myanmars historie indtil 2015, Myanmars historie fra 2015

Myanmar rummer meget varierede landskaber. Landet har grænser med Thailand, Kina, mod nord Tibet, og mod vest Indien og Bangladesh. Lavlandet er omgivet af bjerge. Fra nord til syd er landet 2050 km, og den bredeste del i højde med Mandalay er 930 km. Floden Irrawaddy (Ayeyarwady) er sejlbar i 1600 km fra Kachin-staten til deltaet i syd og er en historisk vigtig hovedfærdselsåre. Andre vigtige floder er Sittang og Salween (Thanlwin), hvor kineserne bygger dæmninger.

Landet har sydvest monsunregn fra maj til oktober. I syd falder der 1500-2000 mm regn årligt; i den tørre centrale del falder kun 500-1000 mm. Den var landets riskammer men kræver kunstvanding til risdyrkning.

På grund af klimaforandringerne oplever landet nu flere oversvømmelser. I 2024 var der store oversvømmelser mange steder i landet. Næste en million mennesker blev fordrevet, og mindst 360 mistede livet.

Maj til oktober er regntid, december til februar er tør og kølig, mens marts og april er tørre og varme måneder med op til 40 grader. Gennemsnitstemperaturen er 28-30 grader, dog køligere i bjergene, og tæt på Tibet kan der falde sne. Ca. 60 % af landet er dækket af skov, men det reduceres hastigt. Teak forsvinder, og det samme gør arter af vilde dyr, bl.a. tiger, gaur okse og elefant.

• Læs mere om Myanmars geografi

Lidt flere end en tredjedel af Myanmars befolkning på ca. 54 millioner skønnes at tilhøre over 100 etniske mindretal. Det officielle tal er 135 'oprindelige' etniske grupper. Der findes flere end 20 etniske bevæbnede grupper i grænseområderne. Myanmar har været styret af militæret, som siden 1962 kontrollerer alle dele af samfund og økonomi. Militæret nationaliserede halvdelen af alle virksomheder og banker.

Efter en opstand i 1988 afskaffedes det socialistiske et-parti styre. En ny forfatning i 2008 sikrede sikrede militæret en overordnet magt. Officerer besatte 25 % af pladserne i begge kamre uden valg. Militæret tog igen magten i 2021 og fængslede Aung San Suu Kyi og præsidenten. Det er ikke lykkedes militærstyret at afholde et nyt valg på grund af den omfattende modstand mod regimet

Militæret udgør et omfattende hierarkisk patron-klient netværk, hvor officererne kræver ’gaver’ og tjenesteydelser af officerer af lavere rang og menige, for at de kan opnå forfremmelse, orlov og beskyttelse. Deres løn og pension administreres af ledende officerer. Militæret kontrollerer økonomien via to store konglomerater og allierede forretningspersoner. Styrkerne er let udrustet, primært til opretholdelse af den indre sikkerhed. Kina og Rusland støtter militæret. I 2025 er hæren hårdt trængt af etniske hære og unge i Folkets Forsvarshær.

Agerbrug og fiskeri er vigtige dele af økonomien. Landet eksporterede tidligere ris. Bønner, majs og gummi er andre vigtige afgrøder. Gummiplantager er ofte ejet af militære efter rydning af skov. Landet producerer cement og har egen våbenindustri.

Landet har vigtige mineraler, sjældne jordarter, jade og rubiner. Shan-staten er kendt for produktion af opium. Kina har investeret i olieledning, miner og dæmningsbyggeri. Efter kuppet er landet i en dyb økonomisk og humanitær krise som følge af borgerkrig og omfattende sanktioner.

• Læs mere om Myanmars etniske grupper, Myanmars militær, Myanmars forfatningsforhold

Det officielle sprog er burmesisk. Der skønnes at være 115 forskellige mindretalssprog, bl.a. mon, shan, karen, kachin, chin samt mange dialekter. Desuden er der ti ikke-oprindelige sprog, f.eks. hindi, kinesisk og engelsk.

Burmesisk skal anvendes i undervisning og administration, men under det civile styre 2015-2020 blev det muligt at bruge mindretallenes sprog og litteratur i deres skoler.

• Læs mere om Myanmars sprog

Efter selvstændigheden i 1948 indførtes en femårig obligatorisk grundskole, hvor undervisningsmaterialer betales af forældrene. Universiteterne bar indtil 2015 præg af landets isolation, og efter kuppet strejker mange universitetslærere, og skoler og universiteter er mange steder delvist lukkede.

Kunsten i Myanmar har fået sine stærkeste påvirkninger fra Indien og har haft hinduisme og buddhisme som inspirationskilder. I de senere år har yngre billedkunstnere fundet en stil som blander tradition i moderne form, bl.a. Galleriet Pansodan i Yangon.

Frem til 1700-tallet var burmesisk litteratur grundlæggende religiøs og didaktisk og udelukkende skrevet på vers. Landets litteratur præges stadig af buddhismens betydning i kultur og samfund. Indtil koloniseringen blev der skrevet royale krøniker om landets dynastier. Forfatterne var ofte munke.

Mellem 1920 og 1945 prægede nationalisme og antikolonialisme litteraturen. Under general Ne Win og Burma Socialist Programme Partys styre dominerer socialrealisme. De senere år skrives der om livet i opposition til militærdiktaturet.

Myanmar fik sin første avis i 1830'erne og havde i mere end 100 år en levende og varieret presse. Under militærstyret har medierne været censureret. Under opstanden i 1988 arbejdede unge illegalt og sendte videoer ud af landet. Fra 1992 sendte Democratic Voice of Burma fra Oslo. Efter kuppet i 2021 er mange medier er lukket eller i eksil og journalister fængslet. Militærets avis Global New Light of Myanmar og MTV er ren militær nationalistisk propaganda. Facebook er det vigtigste sociale medie, men bruges af militæret til misinformation og skræmmekampagner mod muslimer. Telefoner og computere beslaglægges og undersøges af myndighederne, som har fået udstyr fra Kina til elektronisk overvågning.

• Læs mere om Myanmars uddannelsessystem, Myanmars billedkunst og arkitektur,

  Myanmars litteratur, Myanmars religion, Myanmars massemedier

Indtil opstanden mod militærregimet i 1988 ydede Danmark ulandshjælp til Myanmar, bl.a. i form af havnebyggeri og patruljebåde til marinen. Efter at landet åbnede i 2012, investerede Carlsberg i et stort, moderne bryggeri i samarbejde med militærets bryggeri. Carlsberg og Tuborg øl er populære alternativer til militærets Myanmar Beer, som boykottes efter kuppet.

Før kuppet arbejdede Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp og den danske ngo ADDA i Myanmar. Landet blev i den periode besøgt af mange danske turister.

Fra 2015 til 2020 arbejdede danske forskere i projektet med titlen Justice and Security in the Myanmar Transition finansieret af Danmarks Udenrigsministerium. Det var et samarbejde mellem Dansk Institut for Internationale Studier, Aarhus Universitet og Yangon Universitet. Et nyt projekt om klimaforandringernes indflydelse er en fortsættelse af det forrige.

• ASEAN