Brandenburg

Brandenburg er et morænebakkeland med Hagelberg (201 m) i Hoher Fläming som det højeste punkt. Landskabet blev udformet under og efter Saale-istidens afsmeltning og består af morænerygge og -flader afbrudt af store smeltevandsdale. I den sydlige del ligger den store flodslette Spreewald, der går over i Niederlausitz. Delstaten gennemskæres af sejlbare floder og kanaler, motorveje og jernbaner.

Overfladen består af udvaskede, mindre frugtbare morænejorder med rug, havre og kartofler; på de bedste jorder dyrkes byg og hvede. Frugt og grøntsager produceres omkring de store byer. I de brede smeltevandsdale veksler store fyrreskove med græsningsområder for kvæg. Den varierede mosaik af bakkeland, floddale og søer samt et gammelt bebyggelsesmønster fra landsbyer til købstæder med stærkt varieret arkitektur har gjort turisme til et af hovederhvervene i delstaten.

I Niederlausitz har man i århundreder gravet brunkul, og her ligger de største brunkulsfyrede kraftværker og briketfabrikker i Europa. Brandenburgs industri dækker brancherne fra brunkulsbaseret kemisk industri til finmekanik samt nærings- og nydelsesmiddelindustri.

Ud over etniske tyskere og indvandrere findes der i Brandenburg syd for byen Cottbus i Spreewald et anerkendt mindretal, nemlig de slaviske sorbere. De udgjorde i 2024 et antal på godt 20.000; andre dele af det sorbiske mindretal lever i delstaten Sachsen. De taler sorbisk, et vestslavisk sprog, der har officiel regional status.

Brandenburg blev grundlagt som bispedømme i 948 af den tyske kejser Otto 1., men var i de følgende århundreder stadig et omstridt område mellem tyskere og slaviske stammer. I midten af 1100-tallet gav kejser Lothar området til fyrsteslægten askanierne, som begyndte en tysk kolonisering, og som fra 1157 kunne kalde sig markgrever af Brandenburg. Senest fra midten af 1300-tallet var regenterne over Brandenburg kurfyrster, der var med til at vælge den tyske kejser. Denne værdighed overdrog kejser Sigismund i 1415 til slægten Hohenzollern, som havde herredømmet over Brandenburg og senere Preussen indtil 1918. Frederik 2., den anden hohenzollernske kurfyrste, gjorde i 1486 Berlin til residensby i kurfyrstendømmet.

I 1530'erne tilsluttede hohenzollerne sig lutheranismen og underlagde sig kirkegodset og bispedømmerne. I begyndelsen af 1600-tallet erhvervede kurfyrsterne af Brandenburg efter en arvefølgestrid tre områder i det vestlige Tyskland samt hertugdømmet Preussen, der dog indtil 1660 stadig var et len under den polske konge.

I Trediveårskrigen fra 1618 til 1648 var kurfyrsten skiftevis allieret med begge krigens parter, dvs. svenskerne og den tyske kejser, og Brandenburg var efter krigen et af de mest hærgede områder. Alligevel kom Brandenburg til at figurere som en tysk stormagt, da "Den store Kurfyrste", Frederik Vilhelm 1., efter freden i 1648 erhvervede dele af Pommern samt flere mindre områder vest for Elben. Med til at gøre Brandenburg til en tysk stormagt var opbygningen af en enevældig helstat efter krigen med stående hær og fast statsadministration, hvilket bl.a. indebar bosættelse af forfulgte religiøse mindretal, især franske huguenotter efter 1685.

I 1701 tog det tidligere Brandenburg nu som kongedømme navn efter hertugdømmet Preussen, som kurfyrsterne efter 1660 havde fået det fulde herredømme over. Herefter var Brandenburg blot betegnelsen på en preussisk provins. Fra 1920 fik det forstørrede Berlin en særstatus.

I 1945 kom en del af Brandenburg øst for Oder-Neisse-floder under polsk forvaltning og blev endeligt polsk i 1951 efter en grænseaftale med DDR, mens de områder af den tidligere preussiske provins, der lå i DDR, i 1947 blev til en selvstændig delstat Brandenburg; den blev dog i 1952 opløst og omdannet til tre nye Bezirke (distrikter). Efter den tyske genforening i 1990 genopstod Brandenburg som tysk delstat; Brandenburg og Berlin har senere indledt et samarbejde om sammenlægning af de to delstater. En folkeafstemning herom i 1996 opnåede flertal i Berlin, men fandt ikke tilslutning i Brandenburg og blev derfor ikke til noget.

Brandenburg har siden 1990 været styret af det socialdemokratiske parti SPD. Fra 1990 til 2002 var den kendte tidligere østtyske kirkeleder Manfred Stolpe (1936-2018) delstatens første ministerpræsident. Siden 2013 har Dietmar Woidke (født 1961) fra SPD været ministerpræsident, først i en koalition med det kristeligt-demokratiske CDU og siden 2024 i en koalition med det venstreorienterede Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW).

I Oranienburg nord for Berlin ligger den tidligere nazistiske koncentrationslejr Sachsenhausen der blev oprettet i 1937. Den blev efter 1945 - forsynet med et antifascistisk symbol - erindringssted for antifascismen og sejren over fascismen. Længere mod nord ligger kvindekoncentrationslejren Ravensbrück.

• Potsdam
• Brandenburg an der Havel
• Anna af Brandenburg
• delstater i Tyskland