engel
Dansk
Etymologi
Udtale
Substantiv
engel fælleskøn
Bøjning
Oversættelser
Kilder
- ↑ "engel" i Den Danske Ordbog
Nederlandsk
Tyrkisk
Udtale
- IPA: /ɛnˈɟel/
Substantiv
engel
- forhindring, hinder
- handikap, en fysisk eller psykisk dysfunktion.
Bøjning
Bøjning af „engel“
| Ental (tekil) | Flertal (çoğul) | |
|---|---|---|
| Nominativ (yalın) | engel | engeller |
| Akkusativ (belirtme) | engeli | engelleri |
| Dativ (yönelme) | engele | engellere |
| Lokativ (bulunma) | engelde | engellerde |
| Ablativ (ayrılma) | engelden | engellerden |
| Genitiv* (tamlayan) | engelin | engellerin |
* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.
Med besiddende suffikser
* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.
