FN's særlige udsending for det tidligere Jugoslavien, Yasushi Akashi (tv.) og den selvudråbte Krajina-republiks præsident Milan Martić taler med pressen efter deres møde i Knin den 22. februar 1995 om UNPROFORs situation i Kroatien. Martić var villig til at forhandle med den kroatiske regering under forudsætning af, at FN-styrkerne ville forblive i området også efter den 31. marts.
Krajina er de områder i det sydlige Kroatien, hvortil der i 1500-1700-tallet foregik en betydelig indvandring af serbere fra tyrkisk besat område længere mod syd. Serberne fik vidtgående rettigheder mod at yde beskyttelse mod osmannerne. Den største by i Krajina er Knin med 12.000 indbyggere (2017).
Områdets navn betyder 'grænseland' på kroatisk (og serbisk og bosnisk); det er samme slaviske ord som andet led af landenavnet Ukraine.
I 1990 lige før Jugoslaviens sammenbrud boede der i Krajina ca. 250.000 mennesker, hvoraf et flertal på 67 procent var serbere og blot 28 procent etniske kroater. Under krigene året efter blev Krajina et omstridt område, som det nu selvstændige Kroatien ikke havde kontrol over, og serberne udråbte Den Serbiske Republik Krajina, som også omfattede Østslavonien omkring Vukovar i nordøst. I 1991 og 1992 blev der udstationeret FN-styrker i de serbiskkontrollerede områder.
Et af Kroatiens vigtigste politiske mål i krigen blev herefter at opnå kontrol med hele sit territorium. I 1995 tilbageerobredes Krajina af Kroatien under den såkaldte Operation Storm, og næsten alle serberne flygtede.
I 1996 kritiserede FN's Sikkerhedsråd skarpt Kroatien for de kroatiske troppers optræden mod serberne under Operation Storm, men præsident Franjo Tuđman modsatte sig udlevering af kroatiske statsborgere til det internationale krigsforbrydertribunal i Haag. I januar 1998 integreredes den sidste serbisk befolkede enklave under FN-kontrol, Østslavonien, i Kroatien. Den i Daytonaftalen 1995 forudsete repatriering af serbiske flygtninge i Kroatien gik dog trods udenlandsk pres meget langsomt. Det samlede antal serbere i landet blev i 2021 opgjort til 123.900 personer mod 581.700 før krigen i 1991.
Mette Frederiksen (S) er valgt som kongelig undersøger for anden gang i den tredje kongerunde siden folketingsvalget i marts. Frederiksen har fået mandat til at afsøge muligheden for en regering med blandt andre SF og Radikale.
Pinsen er en kristen højtid, der fejrer, at apostlene blev opfyldt af Helligånden og blev i stand til at fortælle om Jesus på alle sprog.
Statens Museum for Kunst har fået doneret tre malerier af den internationalt anerkendte kunstner Vilhelm Hammershøi (1864-1916). Malerierne har tilhørt arkitekt Henning Larsen, der døde i 2013.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.