António Guterres

António Guterres blev politisk aktiv efter Portugals fredelige Nellikerrevolution i 1974. Samme år meldte han sig ind i det socialdemokratiske Socialistparti. Han blev valgt til det portugisiske parlament ved parlamentsvalget i 1976, hvor han sad 17 år i træk. Efter flere nederlag i starten af 1990’erne blev Guterres i 1992 valgt som formand (partisekretær) for Socialistpartiet og dermed oppositionens leder.

Ved parlamentsvalget i 1995 vandt Socialisterne flertal, og præsident Mário Soares udnævnte Guterres til premierminister; han tiltrådte den 28. oktober 1995. I sin første embedsperiode gennemførte Guterres en række reformer med fokus på økonomisk stabilitet og social velfærd. Han genvandt valget i 1999, men trak sig som premierminister i 2001; han forblev dog formelt i embedet indtil begyndelsen af 2002.

Guterres var i første halvår af 2000 leder af Det Europæiske Råd, hvor blandt andet Lissabontraktaten (EU’s vækst- og beskæftigelsesdagsorden) blev vedtaget. Samtidig var han aktiv i det globale socialdemokratiske netværk: Guterres var vicepræsident i Socialistisk Internationale fra 1992 og præsident for organisationen 1999–2005.

I juni 2005 tiltrådte António Guterres stillingen som flygtningehøjkommissær ved UNHCR, FN's flygtningeorganisation, en stilling han besad til december 2015. I den periode var der omfattende globale flygtningekriser, og antallet af flygtningesteg kraftigt, blandt andet på grund af borgerkrigen i Syrien og Irakkrigen samt konflikter i Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik og Yemen.

Guterres reformerede UNHCR’s arbejdsgange og var meget udtalt i sine opfordringer til international solidaritet og omfordeling af flygtningebyrder. Eksempelvis påpegede han i 2010, at “globalt er over 43 millioner mennesker drevet på flugt af krig og konflikter”, og han opfordrede verdenssamfundet til mere handling.

Den 13. oktober 2016 valgte FN's Generalforsamling António Guterres til generalsekretær; han tiltrådte embedet den 1. januar 2017, og i juni 2021 blev Guterres genvalgt til en ny femårig embedsperiode uden modkandidat.

Som generalsekretær har Guterres haft som erklæret mål at styrke FN's arbejde med fred og sikkerhed, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder. Klimaforandringer har også været centralt i hans dagsorden. Han har gentagne gange opfordret verdens ledere til en mere ambitiøs klimapolitik. I december 2020 brugte han åbningstalen ved femårsmarkeringen af Parisaftalen at kræve, at alle lande erklærer en “klimanødtilstand”.

Han har desuden kritiseret de rige lande for, at målet i Parisaftalen om 100 mia. dollars årligt til klimafinansiering ikke er nået. Han har påpeget, at den manglende finansiering kan resultere i, at de rige lande risikerer at miste udviklingslandenes tillid.

Som generalsekretær har Guterres til tider mødt kritik fra forskellige sider. Israel og dets allierede har flere gange anklaget ham for at være for kritisk over for Israel. Efter hans omtale af Gaza-krigen i 2023 krævede Israels FN-ambassadør David Roet og premierminister Benjamin Netanyahu offentligt Guterres afsat. Guterres afviste selv enhver partiskhed. Han fastslog, at han entydigt fordømmer terrorhandlinger og kollektiv afstraffelse.

Fra menneskeretsorganisationer har der lydt en anden slags kritik. Human Rights Watch (HRW) har bemærket, at Guterres i visse sager foretrækker stille diplomati frem for hårde offentlige fordømmelser. Den tidligere chef for Human Rights Watch, Kenneth Roth, har kritiseret Guterres for i højere grad at rose magtfulde stater end at lægge pres på dem. Kritikken har fokuseret på Guterres' tøvende kritik af USA’s indrejseforbud for borgere fra visse muslimske lande samt manglende offentlige kritik af Kinas politik over for uighurerne, og af Saudi-Arabiens rolle i Yemen-krigen.

Andre observatører har karakteriseret hans stil som mere administrativ og tilbageholdende. Han beskrives ofte som en konsensussøgende leder, der prioriterer dialog over offentlige konfrontationer.

På den anden side har Guterres indimellem taget klart stilling, som da han i 2017 pressede Sikkerhedsrådet til at kalde Myanmars handlinger overfor rohingya-folket for etniske udrensninger.

António Guterres er fra Lissabon og er ingeniøruddannet fra 1971 ved Instituto Superior Técnico. Han taler portugisisk, engelsk, fransk og spansk.

Han har været gift to gange. I 1972 gifte han sig med psykiateren Luísa Amélia Guimarães e Melo med hvem han fik to børn, inden Luísa døde af kræft i 1998. I 2001 giftede han sig med Catarina Marques de Almeida Vaz Pinto, en tidligere portugisisk kulturminister og siden viceborgmester i Lissabon med ansvar for kultur. Sammen har de to børn og et plejebarn.

Guterres er katolik og har tidligere været aktiv i en ungdomsgruppe for troende studerende. Gennem hele sin karriere har han påberåbt sig multilateralisme og dialog som pejlemærker. Han har modtaget adskillige hædersbevisninger og medaljer fra mange lande, både for sit arbejde som politiker og for sin indsats i FN-regi.

• FN