- Thomas Poulsen, født 16. februar 1970 i Hørsholm, er en tidligere dansk roer, som var en del af besætningen i båden med kælenavnet: Guldfireren, en letvægtsfirer uden styrmand, som fra dansk side fik succes i perioden 1994-2016, hvorefter letvægtsfireren blev fjernet fra det olympiske program af det internationale roforbund. Thomas Poulsen indledte sin karriere i Rungsted Roklub, roede for Bagsværd Roklub, som junior, men meldte sig siden ind i Danske Studenters Roklub, som i forvejen havde flere landsholdsroere i sin kaproningsafdeling.
- Vejen fra junior-VM til seniorlandsholdet
- Poulsens første deltagelse, som landsholdsroer, er ved junior-VM i Køln i 1987, hvor han i firer uden styrmand bliver nummer 2 i B-finalen, hvilket giver et samlet resultat, som nr. 8. Det bliver til endnu en deltagelse ved junior-VM, i 1988, hvor han i Milano bliver nr. 3 i toer uden styrmand, en placering, som nr. 9 ved regattaen. I 1990 bliver Thomas Poulsen udtaget i letvægtsfirer til Match de Seniors, datidens svar på ungdoms-VM – U23VM, der finder sted i Linz, Østrig. De øvrige i båden er: Thomas Croft (født: 16.07.1970), Ulrik Larsen (11.07.1968) og Victor Feddersen (31.01.1968).Danskerne bliver nummer fire i finalen. I 1991 udtages Poulsen i singlesculler, letvægt, til Match des Seniors i Italien, hvor han bliver nummer 5.
- I 1992 kommer Thomas Poulsen til VM i Canada. Denne gang i letvægtsotter med: Flemming Meyer, Bo Vestergaard (27.11.1965), Jeppe Kollat Jensen (09.08.1972), Johnny Bo Andersen, (22.11.1963), Thomas Croft, Svend Blitskov, Jan Hansen (18.02.1970) og styrmand: Martin Selsøe Sørensen. Letvægtsotteren udtages også til VM i 1993, hvor det bliver til en sølvmedalje i finalen. Mandskabet består af: Jacob Meyer (18.05.1969), Bo Vestergaard, Jeppe Kollat Jensen, Eskild Ebbesen, Svend Blitskov, Thomas Poulsen, Johnny Bo Andersen, Niels Henriksen og styrmand: Stephen Masters.
- Det var landsholdstræner, Bent Jensen (7.januar, 1948-9.december, 2008) , der, i 1994, skabte en slagkraftig letvægtsfirer, hvor besætningen blev sammensat med det formål at blive udtaget til OL i Atlanta i 1996, hvor bådtypen for første gang kom på det olympiske program.
- Da det endelige hold blev sat, var fire klubber repræsenteret i båden: Victor Feddersen fra Bagsværd Roklub, Eskild Ebbesen, Odense Roklub, Thomas Poulsen, Danske Studenters Roklub, og Niels Henriksen fra Lyngby Roklub. Eskild Ebbesen meldte sig siden også ind i Danske Studenters Roklub.
- Allerede året efter fik mandskabet succes med en guldmedalje ved verdensmesterskaberne, der fandt sted i Indianapolis i 1994, og ved VM i 1995 blev det til sølvmedalje. Letvægtsfireren blev, på baggrund af de fine resultater, udtaget til OL i 1996 i Atlanta, hvor det blev til olympisk guld. I årene efter bliver det til tre VM-guldmedaljer i: 1997, Lac d´Aiguebelette, Frankrig, 1998, Køln, Tyskland og 1999, St. Catharines, Canada.
- I 1996 modtager Thomas Poulsen: Dansk Forening for Rosports: Kaproningsnålen i Guld, som gives til en roer, der
- ved VM eller OL opnår en finaleplacering som nr. 1, 2 eller 3, ved junior VM (U19) eller VM (U23) opnår en 1. plads, eller som har vundet 10 danmarks- og/eller nordiske mesterskaber.
- i 1998 modtager letvægtsfirerens besætning prisen som: Årets Sportsnavn.
- Thomas Poulsen må trække sig fra letvægtsfireren kort tid før OL i 2000, grundet en skade. Han erstattes ved OL af Søren Madsen,(31.05.1976), Middelfart Roklub. Trods den korte forberedelse med en ny mand ombord, opnår letvægtsfireren at vinde en bronzemedalje ved OL i Sydney.
- Thomas Poulsen fortsætter i ro-miljøet efter sin aktive karriere. Således har han over to perioder fungeret, som landstræner. Senest for OL-roer: Sverri S. Nielsen. Efter OL i Paris i 2024 stopper Thomas Poulsen samarbejdet med Danmarks Rocenter.,
- Udover VM-medaljer og guldmedaljen ved OL, vinder Thomas Poulsen fjorten Danmarksmesterskaber:
- Letvægtsfirer: 1997
- Toer uden styrmand: 1993, 1995,1996,1997,1998,1999:
- Otter: 1992, 1993, 1994,1996, 1997, 1998, 1999
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.