Tobak er en slægt i natskyggefamilien med ca. 95 arter, udbredt i Australien og Polynesien, men især i tropisk Sydamerika.
Faktaboks
- Videnskabeligt navn
-
Nicotiana (slægt)
Det er urter, sjældent buske med store, spredte, hele blade. Blomsterne, der er hvide, gule eller røde, har tragtformet eller fladkravet krone og sidder i toppe. Frugten er en kapsel. Bladene indeholder det meget giftige alkaloid nikotin. Mange arter dyrkes som prydplanter, andre bruges til tobak, især Nicotiana tabacum. Bondetobak, N. rustica, bruges til udvinding af nikotin, som bl.a. anvendes til insektbekæmpelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.