Genetisk disposition er at have genetisk betinget risiko for at udvikle visse sygdomme. I almindelig brug anvendes begrebet disposition mest om arvelige eller strukturelle træk, der gør, at bestemte egenskaber optræder hyppigere hos nogle personer end hos andre.

For eksempel får børn med Downs syndrom oftere luftvejsinfektioner end andre børn. Dette skyldes, at børn med Downs syndrom har et dårligere immunforsvar end andre. Det kan også skyldes, at de har nedsat evne til at rense luftvejene på grund af dårlig muskelkraft.

Genetiske risikofaktorer

Der findes et stort antal af sådanne genetiske risikofaktorer, som enten disponerer for, eller som beskytter mod, sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme. Genetiske risikofaktorer kan enten være sygdomsdisponerende genvarianter (monogen arvegang), som typisk medfører en høj sygdomsrisiko for den enkelte. Men det kan også dreje sig om svagere risikofaktorer som typisk er identificeret ud fra associationsstudier, og som giver den enkelte person en ganske let øget sygdomsrisiko (og som er behæftet med større usikkerhed). Udover genetiske risikofaktorer, spiller livsstil også en rolle, men tilfældigheder er også en faktor.

Vævstyper

Visse vævstyper er af betydning for udviklingen af for eksempel diabetes med behov for insulinbehandling, Bechterews sygdom, multipel sklerose og andre sygdomme. For eksempel er vævstypen HLA B27 forbundet med en øget risiko for autoimmune sygdomme som fx psoriasis. Andre vævstyper beskytter mod udvikling af sygdom. Genetikken bag er komplekst.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.