clipper

Betegnelsen var i 1700-tallet knyttet til hurtige, amerikanske skonnerter. Disse blev kaldt Baltimore clippers, skønt de ikke var klippere i ordets senere betydning, og de gjorde sig specielt bemærket i den engelsk-amerikanske krig fra 1812 til 1815 som blokadebrydere og kaperskibe. Senere blev de nærmest berygtede som smugler- og slaveskibe.

I 1832 blev en forlænget Baltimore-clipper, Ann McKim, udstyret med fuldriggede master, men den første rigtige klipper, Rainbow, blev først bygget i 1845 i New York. Der var på dette tidspunkt opstået behov for hurtig transport, for eksempel til og fra Australien og Kina, så herefter blev der bygget en hel del amerikanske klippere, blandt andre den berømte Sovereign of the Seas, som sejlede fra New York til Liverpool på 13 dage og 14 timer.

Den Amerikanske Borgerkrig satte til en vis grad en stopper for bygningen af amerikanske handelsskibe, så bygningen af klippere flyttede herefter til Storbritannien, hvor klippere især blev brugt til transport af te fra Østasien. Når en ny høst var klar, kunne klippertransporten til London ligefrem udarte sig til regulær kapsejlads. Således startede to britiske klippere, Thermopylae og Cutty Sark, i 1872 en kapsejlads fra Foochow i Kina til London. De to skibe lå stort set lige, men desværre mistede Thermopylae sit ror i dårligt vejr ud for Sydafrika.

Cutty Sark er i dag nok det bedst kendte klipper-skib, idet det er oplagt som museumsskib i tørdok i Greenwich i London. Desværre blev det alvorligt beskadiget ved en brand i maj 2007 og ved en mindre brand i oktober 2014, men skaderne er siden blevet udbedret, således at en rigtig klipper fortsat kan besøges i Greenwich.

Åbningen af Suezkanalen i 1869 varslede afslutningen på klipper-perioden, idet langsommere skibe nu blev mere økonomiske at anvende end klipperskibene. Længst klarede klipperne sig på bomuldsruten fra Australien, men også her blev de økonomisk udkonkurrerede af mere fyldige barkskibe med fire eller fem master.

• Cutty Sark
• skonnert