Tjernobyl

Opførelsen af kernekraftværket i Tjernobyl blev påbegyndt i 1972. Det havde fire reaktorer hver med en termisk effekt på 3200 megawatt (MW); den første reaktor blev sat i funktion i 1977.

Reaktortypen, der er udviklet i Sovjetunionen i 1950'erne, anvender grafit som moderator og vand som kølemiddel. På grund af sin specielle konstruktion kan den blive ustabil, og den har ikke som vestlige reaktorer en tryktæt reaktorindeslutning.

Ved en rutinemæssig nedlukning af reaktor nr. 4 den 25. april 1986 blev der iværksat et eksperiment, som skulle vise, i hvor høj grad generatoren kunne levere strøm til nødkølepumperne, hvis værket mistede forbindelsen til højspændingsnettet. Uden forbindelse til nettet ville værket ikke kunne komme af med sin elektriske energi, og en nedlukning ville være nødvendig.

Flere vitale sikkerhedssystemer blev bevidst frakoblet under eksperimentet, og den 26. april 1986 klokken 01:24 lokal tid steg reaktoreffekten fra 200 MW til 350.000 MW inden for få sekunder. Denne enorme effektstigning medførte en eksplosion, der ødelagde både reaktor og reaktorbygning og satte grafitten i reaktorkernen i brand.

Under den ti dage lange brand steg gas, røg og rester af uranbrændsel mere end 1 km op i atmosfæren, og nedfaldet forårsagede omfattende skader.

For at slukke branden lod man helikoptere kaste ca. 5000 tons brandhæmmende og stråleabsorberende materiale, bl.a. sand, ler og blyholdig cement, over reaktoren og nærliggende bygninger. I alt blev der gennemført omkring 1800 helikopterflyvninger til ulykkesområdet. På grund af strålefaren måtte det mandskab, som deltog i sluknings- og oprydningsarbejdet, udskiftes hyppigt; i alt endte 540.000 militære og civile arbejdere med at være involveret. En del fik brandskader eller blev udsat for høje stråledoser.

Efter ulykken blev reaktoren i slutningen af 1996 indkapslet i en midlertidig "sarkofag", en beskyttende indkapsling af stål og beton. Den sidste reaktor på Tjernobylværket blev lukket i december 2000, efter Ukraine var blevet lovet støtte til bygning af erstatningskapacitet.

I 2016 blev den ødelagte reaktorbygning omsluttet af en mere effektiv sarkofag helt af stål.

Tjernobylkatastrofen fandt sted blot et år efter, at Mikhail Gorbatjov i 1985 var blevet generalsekretær i Sovjetunionen. Han havde kort forinden lanceret sine ideer om mere åbenhed (glasnost) i det politiske system. Katastrofen illustrerede netop nødvendigheden af sådanne reformer.

Håndteringen af ulykken var på alle måder mangelfuld, og beskyttelsen af civilbefolkningen og redningsarbejdere blev bevidst nedprioriteret af kommunistpartiets ledelse. Man ønskede at skjule omfanget og konsekvenserne af katastrofen for egen befolkning og omverdenen for ikke at undergrave propagandabilledet af Sovjetunionen som en mægtig, højteknologisk supermagt, hvor almindelige mennesker levede et glansbilledliv.

Katastrofen var således med til yderligere at undergrave den propagandafortælling og illustrerede tydeligt Sovjetsystemets sårbarhed og dysfunktionalitet. Ifølge flere historikere bekræftede katastrofen også den amerikanske præsident, Ronald Reagan, i hans opfattelse af Sovjetunionen som en modstander, man på længere sigt kunne besejre.

Også for Gorbatjov selv fik katastrofen angivelig stor betydning. Den nye leder af Sovjetunionen blev således blot yderligere overbevist om nødvendigheden af at reformere det sovjetiske politiske system indefra. Mange historikere ser derfor Tjernobyl som den vigtigste indenrigspolitiske årsag til de reformer, der skulle føre til Sovjetunionens opløsning.

I Hviderusland, hvor de menneskelige følgevirkninger af katastrofen var størst, fik Tjernobyl også langvarige og mærkbare politiske konsekvenser.

I slutningen af 1980'erne begyndte borgere mange steder i Sovjetunionens femten republikker at demonstrere mod sovjetstyret. Således også i Hviderusland. I april 1989, på årsdagen for Tjernobyl-katastrofen, forsamledes omkring 30.000 mennesker for at markere deres utilfredshed med og vrede over regimets mangelfulde håndtering af følgevirkningerne af nedsmeltningen. Tjernobyl-katastrofen blev således et af de emner, som symboliserede sovjetstyrets mangelfuldhed, og det blev igen og igen samlingspunkt for den politiske opposition.

I 1996 genoplivede oppositionen protestmarchen på årsdagen for Tjernobyl-katastrofen. Aleksandr Lukasjenko var blevet valgt til præsident i 1994, og han havde på kort tid kortsluttet landets spæde demokrati. Utilfredsheden med hans autoritære ledelsesform voksede, og i april 1996 blev årsdagen for katastrofen således rammen for en af de største demonstrationer mod den vordende diktator. Mere end 50.000 mennesker demonstrerede i Minsk. Lukasjenko viste sit sande ansigt og sendte urotropper mod demonstranterne. Mange prominente oppositionsledere blev arresteret, og flere forlod efterfølgende landet af frygt for regimet.

Til trods for Lukasjenko-regimets brutalitet fortsatte demonstrationerne på årsdagen i de følgende år med at tiltrække tusindvis og flere gange tusindvis af demonstranter. Igen og igen blev de fredelige demonstrationer brutalt opløst efter indsættelse af regimets urotropper.

Også i de senere år er protesterne mod Lukasjenko-styret på årsdagen fortsat, om end antallet af deltagere er faldet betragteligt.

Da Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands fuldskalainvasion af landet den 24. februar 2022, blev Tjernobyl besat af russiske tropper, som imidlertid forlod området igen allerede den 31. marts samme år. I de fem uger værket var besat, passede 210 ukrainske ansatte, som var blevet fanget bag frontlinjen, dagligt deres arbejde på det nedlagte værk.

Den 14. februar 2025 blev den nye stålsarkofag ramt af et russisk angreb med en iranskbygget drone af Shahed-typen, som forårsagede en brand og efterlod et stort hul i den ydre konstruktion. Angrebet, der fandt sted dagen inden en sikkerhedskonference i München, hvor Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj skulle mødes med den amerikanske vicepræsident J.D. Vance, førte dog ikke umiddelbart til forøget stråling.

• miljøulykke
• radioaktivitet (biologi og forurening)
• radioaktivt nedfald
• Fukushima-kernekraftværkerne