Føderale tropper skyder mod menneskemængden - hjørnet Loomis og 49th Street, Chicago den 7. juli 1894. Tegning bragt i magasinet Harper's Weekly.
Af .

Pullmanstrejken var en strejke i USA, der varede fra den 11. maj 1894 til den 20. juni 1894. Urolighederne brød ud som reaktion på drastiske nedskæringer af lønninger og fyringer af arbejdsstyrken på Pullmanfabrikkerne i Chicago; fabrikken producerede sovevogne til jernbanerne.

Faktaboks

Også kendt som

Pullman Strike

Baggrunden for Pullmanstrejken

Eugene V. Debs, formand for jernbanearbejdernes fagforening, organiserede strejken og opfordrede til national boykot af Pullmans vogne.

Firmaets grundlægger, George Pullman (1831-1897) blev imidlertid bakket op af jernbaneselskaberne, og præsident Grover Cleveland indsatte føderale tropper for at bryde strejken. Han gjorde dette med henvisning til antimonopollovgivningen og for at sikre postbefordringen. Lovgivningen var oprindelig rettet mod de store koncerner, og det var første gang, en præsident indsatte føderale tropper i en arbejdskamp.

Debs blev arresteret og idømt seks måneders fængsel.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.