Faktaboks

Morten Thing
Født
10. oktober 1945
Morten Thing fotograferet i 2019.
Morten Thing
Af /Gonzalesphoto/Ritzau Scanpix.

Morten Thing er en dansk historiker og venstrefløjsaktivist, som var forskningsbibliotekarRoskilde Universitetsbibliotek i 1998-2014. Han er søn af modstandsmanden Børge Thing. Han har særligt beskæftiget sig med arbejderhistorie, jødisk historie, mellemøstlig samtidshistorie og kulturhistorie.

Morten Thing var medarbejder og redaktør på Politisk Revy i 1969-1982, på Socialistisk Politik i 1969-1970, redaktionsmedlem på Giraffen i 1990-1995 og redaktionsmedlem på Arbejderhistorie fra 1995.

Udvalgte bøger af Morten Thing

Morten Things litterære produktion tæller bl.a. Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle 1918-60 (1993, disputats), Jiddishland i København. Den jødiske indvandring 1905-14 (2005) og De russiske jøder i København 1882-1943 (2008).

I 2009 udgav han en portrætbog om sin jødiske mor, Dora Thing, (1919-2002) Min mors historie og i 2011 en tilsvarende bog om Børge Thing, Sabotøren: Min fars historie. I 2014 fulgte Antisemitismens bibel: historien om smædeskriftet Zions vises protokoller, hvori Morten Thing ud over at gengive selve protokollen kritisk kommenterer selve smædeskriftet, dets udbredelse og dets konsekvenser.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.