Mary Thomas

Mary Thomas blev født omkring 1842 på Antigua men rejste i 1860’erne til Sankt Croix, hvor hun arbejdede på flere af øens sukkerplantager. Inden Fireburn boede og arbejdede hun blandt andet på plantagen Sprat Hall og senere på Williams Delight. Hun var på det tidspunkt ugift og mor til tre børn.

I 1872 blev Mary Thomas dømt for børnemishandling og i 1875 for tyveri. Disse sager fandt sted i en periode, hvor sorte kvinders moderskab og adfærd ofte blev mødt med skærpet kontrol fra koloniale myndigheder, som søgte at regulere sorte familiemønstre i tiden efter slaveriets ophør.

En af hendes sønner, Hezekiah Smith, blev i 1904 dømt for drabet på sin ekskæreste og afsonede en del af sin straf i Horsens Statsfængsel. Efter salget af Dansk Vestindien til USA i 1917 opstod der usikkerhed om hans statsborgerstatus, og han endte sandsynligvis som statsløs, da hverken Danmark eller USA anerkendte ham som borger.

Efter slaveriets ophævelse i 1848 forblev arbejdsvilkårene på plantagerne hårde, og landarbejderne havde begrænsede muligheder for at forhandle om bedre løn og arbejdsforhold. Utilfredsheden blandt arbejderne var stor, og i oktober 1878 udbrød Fireburn-oprøret, hvor flere end 50 plantager blev sat i brand, og mange mennesker omkom. Mary Thomas blev, sammen med Axeline "Agnes" Salomon, Susannah Abrahamsen (kaldet “Bottom Belly”) og Mathilda McBean, arresteret og dømt for deres deltagelse i oprøret.

Under Fireburn-oprøret i oktober 1878 blev Mary Thomas en del af den såkaldte Nordsidebande, som bestod af en løst organiseret gruppe oprørere, der bevægede sig fra plantagen Sprat Hall til plantagen Punch på den nordlige del af Sankt Croix og antændte en række plantagebygninger og sukkermarker.

Nordsidebanden var én blandt flere grupper, der opstod under Fireburn. Oprøret havde ingen fælles ledelse, men udviklede sig som en række samtidige og delvis uafhængige opstande på tværs af øen. Undersøgelseskommissionen knyttede Mary Thomas, Thomas Graydon og Daniel Phillip til Nordsidebanden.

Omkring tidspunktet for Fireburn havde Mary Thomas et forhold til arbejderen Jacob Pickering, der havde arbejdet på Sprat Hall indtil august 1878. Under forhørene omtales hun som hans “fruentimmer”, og de to synes at have forsøgt at samordne deres forklaringer. Pickering blev senere sigtet for deltagelse i Fireburn-oprøret og for at være en del af Nordsidebanden. Han døde i fængslet i 1879, inden der blev afsagt dom i hans sag, og hans navn optræder derfor ikke i de endelige lister over dømte oprørere.

Mary Thomas blev af både vidner og myndigheder identificeret som en af Nordsidebandens centrale skikkelser. Titlen “Queen” blev i samtiden brugt om kvinder med social eller kulturel status i caribiske samfund, og i oprørets begyndelse blev hun ifølge egne udsagn udpeget til rollen af Thomas Graydon. Hun forklarede, at han truede hende til at bære et hjemmelavet rødt flag og til at følge med Nordsidebanden.

Under afhøringerne fremsatte Mary Thomas flere modstridende forklaringer om sin rolle i oprøret. Indledningsvis hævdede hun, at hun havde forladt banden og dermed ikke deltaget i de efterfølgende ødelæggelser. Få dage senere ændrede hun dog forklaring og tilstod, at hun havde fulgt Nordsidebanden hele vejen. I samme afhøring, den 7. december 1878, blev hun spurgt, hvem der gik i spidsen for gruppen:

“I den Anledning specielt tilspurgt, hvem det er, hun mener med ‘Captainen’, svarer hun: Thomas Graydon, Daniel Phillip og hende selv."

Undersøgelseskommissionen lagde vægt på disse udsagn og vurderede, at Mary Thomas havde indtaget en ledende rolle i oprøret, både symbolsk som “Queen Mary” og konkret som en af Nordsidebandens frontfigurer.

Mary Thomas blev dømt for brandstiftelse og plyndring. Hun blev idømt dødsstraf, som dog senere blev omstødt til livsvarigt fængsel. I 1882 blev hun overført til Kvindefængslet på Christianshavn (Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset) sammen med de tre andre dømte kvinder. I den såkaldte generalieprotokol fra kvindefængslet står der:

"Mary Thomas – under Opstanden paa St. Croix kaldet 'The Queen'. Ugift, 3 Børn, c. 40 Aar gl., født paa Antigua: kom til St. Croix i 1869. Afleveret fra Christiansted den 19. Juli 1882 paa Livstid ifølge Kgl. Resol. af 3. Septbr. 1881. Ifølge Kommissionsdom af 2. Septbr. 1880 og Høiesteretsdom af 23. Mai 1881 var hun dømt fra Livet for Delagtighed i Plyndring og Ildspaasættelse under Opstanden paa St. Croix i 1878. (Hun var en af de voldsomste til at ægge Mændene til Ødelæggelse). Tidligere straffet i 1872 med 10×48 Timer Vand og Brød for Mishandling af sit Barn og i 1875 med 4 Dages Fængsel for Tyveri. [...] Paabegyndte Straffen i St. Croix Arresthus den 20. Septbr. 1881. Henhører til den engelske Kirke. 18/12 87 oversendt til Christiansted for der at udstaa Resten af Straffen."

I december 1887 blev Mary Thomas således sendt tilbage til Sankt Croix for at afsone resten af sin livstidsdom. På et senere tidspunkt blev hun løsladt, hvorefter hun blev gift og tog efternavnet Watris. I sine sidste år boede og arbejdede hun på plantagen Williams Delight på Sankt Croix. Mary Thomas døde i 1905 af naturlige årsager.

I U.S. Virgin Islands, som øerne har heddet siden 1917, er Mary Thomas kontinuerligt blevet erindret som en repræsentant for kampen for sorte menneskers rettigheder og som en heltefigur der modarbejdede kolonial undertrykkelse. På Saint Croix er hovedvejen opkaldt efter hende: Queen Mary Highway. Hendes og de andre oprøreres deltagelse i Fireburn-oprøret bliver således stadig aktivt erindret og genfortalt, blandt andet gennem kunst, sang og re-enactment.

Selv om Mary Thomas optræder i mange danske historiske fremstillinger om Dansk Vestindien, har hun først siden 2010’erne fået en mere fremtrædende plads i den brede, danske historiekultur og offentlige erindring. I Danmark er fortællingen om hende blandt andet blevet formidlet i udstillingen Stop Slaveri! (2017–2018) på Arbejdermuseet, i udstillingen Stemmer fra kolonierne (2017–) på Nationalmuseet og gennem skulpturen I AM QUEEN MARY (2018), skabt af kunstnerne La Vaughn Belle (f. 1974) og Jeannette Ehlers (f. 1973).

• Dansk Vestindien
• Fireburn
• Joseph La Grange