Kirill Petrenko

Kirill Petrenko blev født i byen Omsk tæt ved Ruslands grænse til Kasakhstan. Forældrene var henholdsvis violinist og akademiker med speciale i musikpædagogik. Han debuterede som pianist kun 11 år gammel på baggrund af en relativt streng skoling efter sovjetisk mønster.

Familien rykkede 1990 til delstaten Vorarlberg i Østrig på grund af farens ansættelse ved det lokale symfoniorkester. Petrenko aflagde eksamen på klaver ved musikkonservatoriet i middelalderbyen Feldkirch med et historisk flot resultat.

En interesse for orkesterledelse førte ham derefter til Wiens musikuniversitet med sloveneren Uroš Lajovic (f. 1944) som underviser i direktion. Universitetet sikrede ham også mulighed for kortere kurser i faget hos verdensnavne som Péter Eötvös (1944-2024), Myung-whun Chung (f. 1953) og Semion Bychkov (f. 1952).

Fokus i hans tidlige år lå på opera. En opsætning i 1995 af komponisten Benjamin Brittens pædagogiske Let’s Make an Opera var hans debut som operadirigent. Han blev straks efter sin afgangseksamen i 1997 tilknyttet Wiens uhøjtidelige Volksoper som kapelmester på Boris Godunov og flere andre operaer.

Succesen som kapelmester udløste 1999 en udnævnelse til musikchef for orkestret ved Staatstheater Meiningen midt i Tyskland og dermed til hans første lederstilling. Kulminationen på hans arbejde som ung musikchef frem til 2002 blev en opsætning af de fire operaer fra Richard Wagners monumentale Nibelungens ring fire aftener i træk – formentlig for første gang nogensinde.

De fire aftener i Meiningen gjorde ham landskendt. Arbejdspladsen fra 2002 til 2007 blev Komische Oper med dets store navn i Berlins musikliv. Han dirigerede ved siden af sin faste ansættelse i Berlin et stort antal operaer over hele kloden: Verdensscener som Royal Opera House i London, Metropolitan Opera i New York og den bayerske statsopera i München havde bud efter ham.

Succeserne på tysk jord kulminerede foreløbigt i sæsonen 2013 med roste opsætninger af Nibelungens ring under Bayreuths berømte festspil og i perioden fra 2013 til 2020 med posten som musikchef for den bayerske statsopera.

Forbindelserne til symfoniorkestre var i begyndelsen af hans karriere mere spredte. Hans samarbejde med kendte orkestre som Concertgebouw-orkestret i Amsterdam og filharmonikerne i London og Hamburg var på løs basis. Debuten med de meget beundrede Wienerfilharmonikere kom endda først i foråret 2016 og dermed relativt sent for en dirigent af hans format.

Berlinerfilharmonikerne var på det tidspunkt ude efter en chefdirigent. Sir Simon Rattle havde meddelt sin snarlige afgang fra den krævende post på grund af alder. Man udpegede Kirill Petrenko til hans afløser med 19. august 2019 som startdato for ansættelsen. Han præsenterede sig allerede fire dage senere med en gratis opførelse af Beethovens niende symfoni i fri luft.

Berlinerfilharmonikernes chefdirigenter har traditionelt været en omdiskuteret flok: Herbert von Karajan blev berygtet for sin gamle forbindelse til nazismen og sin diktatoriske stil. Efterfølgeren i form af italieneren Claudio Abbado blev lige omvendt kendt for en relativt blød eller endda passiv ledelse. Sir Simon Rattle blev endelig valgt på et meget snævert flertal og derefter beskyldt for kreativitet i programlægningen og udvanding af orkestrets primære repertoire.

Kirill Petrenko har til sammenligning vist sig ukontroversiel. Fødelandets invasion af Ukraine i 2022 blev for eksempel mødt med ubetinget fordømmelse fra hans side: Invasionen var efter hans opfattelse både "en skændsel" og "en kniv i ryggen" på resten af verdens arbejde for fred.

Udnævnelsen bragte også fred på de indre linjer. Iagttagere tolkede den nye chefdirigent som et pragmatisk valg. Petrenkos forhold til Berlinerfilharmonikernes konservative repertoire er grundlæggende uproblematisk. Komponister som Ludwig van Beethoven, Robert Schumann, Anton Bruckner og Johannes Brahms spilles med intuitiv sikkerhed. "Han hugger ikke bremserne i hele tiden", skrev en begejstret anmelder – åbenlyst lettet over den opfattede kontrast til årene før.

Samarbejdet med musikerne bæres af en analytisk tilgang. Kirill Petrenko er en dirigent af flere ord end de fleste i faget. Fortolkningerne skal både have klangbund i musikkens struktur og være åben for øjeblikkets indfald.

Man aner derfor også en vis skepsis over for lydstudier i hans virke og en desto større varme for liveoptagelser. Kritikerne var glade for hans indspilninger fra 2023 af russiske værker som Dmitrij Sjostakovitjs symfonier nummer 8, 9 og 10 og Sergej Rakhmaninovs symfoniske danse. Han har også gjort sig til ambassadør for Arnold Schönbergs musik og herunder indspillet Jakobsstigen (Die Jakobsleiter) og andre vokalværker af den østrigske modernist.

En kuriøs og samtidig meget udtryksfuld side kan opleves med hans indspilning fra 2020 af amerikaneren John Cages berømte 4'33" uden musik overhovedet. Kompositionen kan ses på YouTube.

Kirill Petrenko har med sin udnævnelse til "Årets Dirigent" af tidsskriftet Opernwelt hele otte gange – flere gange end nogen andre – og med sin modtagelse af den danske Sonnings Musikpris for året 2026 placeret sig højt på listen over verdens største dirigenter.

Udvalg af Kiril Petrenkos kritikerroste indspilninger:

• Sonnings musikpris
• Léonie Sonnings Musikfond