Faktaboks

Finn Reinbothe
Født
15. juni 1953, Frederiksberg

Finn Reinbothe er en dansk, autodidakt billedkunstner.

Karriere

I 1983-1990 arbejdede Finn Reinbothe tæt sammen med medlemmerne af kunstnergruppen Leifsgade 22 om installationsprojekter, ofte placeret i gamle industribygninger.

Foruden de stedbestemte skulpturer, fx Muren ved Kunstmuseet Trapholt (1996, sammen med Boje Lundgaard), har han inddraget fotografi og filmkunst i sine værker. Reinbothe har desuden lagt et stort arbejde i det danske kunstlivs institutioner, bl.a. i Akademiraadet.

I 2011 indviedes Finn Reinbothes Monument over Danmarks Internationale IndsatsKastellet i København. Det består af tre grupper af grå granitbeklædte mure, hvoraf en bærer navnene på udsendte danskere, faldet under internationale missioner siden 1948.

Hædersbevisninger

I 1998 blev Finn Reinbothe tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse. I 2001 blev Finn Reinbothe medlem af Den Frie Udstilling, og i 2002 modtog han Eckersbergs Medalje. I 2006 modtog Reinbothe også hædersprisen fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat og i 2017 modtog han Thorvaldsen Medaillen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.