Brașov

Byen er et vigtigt økonomisk centrum med maskinfremstilling, metalindustri, en lastvognsfabrik samt tekstil- og møbelindustri. Efter 2. Verdenskrig begyndte man også at producere traktorer her, men traktorfabrikken UTB (Uzina Tractorul Brașov) lukkede i 2007.

Universitetet, der i dag hedder Transilvania Brașov, blev grundlagt i 1971 som en polyteknisk læreanstalt ved samling af en række ingeniørvidenskabelige institutter og et institut for forstvidenskab. Disse fag udgør stadig kernen i universitetets profil, men siden 1990'erne er et væld af andre studier kommet til, og her går nu 21.000 studerende.

Brașov er et turistcentrum for vintersport med skisportsstedet Poiana Brașov (1200 m.o.h.), der befinder sig 12 km væk.

I nærheden af byen ligger desuden slottet Bran, der er kendt som Draculas slot. Den franske forfatter Jules Verne skriver om slottet i sin bog Le Château des Carpathes (1892; oversat til dansk som Slottet i Karpaterne, 1979), og det er også omtalt i den irske forfatter Bram Stokers berømte gyserroman Dracula (1897, på dansk 1963).

I 2023 åbnedes nordvest for byen en ny lufthavn, Aeroportul Internațional Brașov-Ghimbav, hvorfra adskillige flyselskaber har ruter til flere europæiske lande. NATO planlægger at udvide lufthavnen med en militærbase.

Braşov blev grundlagt af Den Tyske Orden i 1211 og var et kultur- og handelscentrum i middelalderen. I 1500-tallet vandt den lutherske reformation indpas hos det tyske mindretal. De første rumænsksprogede bøger blev trykt her af præsten Coresi (ca. 1510-1583).

Blandt Brașovs bevarede monumenter dominerer den gotiske katedral "Den Sorte Kirke", hvis konstruktion blev påbegyndt i 1385, men som først stod færdig i 1477. Visse steder gør bygningen et sodsværtet indtryk, og dens navn forbindes populært med en brand, den blev udsat for i 1689, men navnet kendes først fra industrialiseringen i 1800-tallet, og farven skyldes snarere forurening.

Indtil 1918 hørte byen under Østrig-Ungarn, og den blev først en del af Rumænien efter Trianonfreden. I 1916 under 1. Verdenskrig blev den dog indtaget af rumænske styrker, som holdt den i to måneder fra august til oktober.

I et årti i den kommunistiske epoke, nemlig 1950-1960 under Gheorghe Gheorghiu-Dej, hed Brașov Oraşul Stalin 'Stalins by'. I 1987, under Nicolae Ceauşescus styre, fandt et arbejderoprør sted, der begyndte på lastbil- og traktorfabrikkerne.

• Bran
• Johann Honter
• Rumæniens billedkunst og arkitektur