Anders Sunesen

Anders Sunesen studerede ligesom sin bror Peder (se Sunesønnerne) i Paris i 1180'erne. Han fortsatte herefter sine studier i Italien og England og opnåede at blive underviser (magister) i Paris. Saxo hylder ham for sine studier ude i Europa, der varede i mindst ti år og som omfattede teologi, filosofi og jura. Disse studier forberedte ham på at bestride de højeste poster inden for den danske administration og kirke.

Ved hjemkomsten til Danmark i 1190'erne blev Anders Sunesen domprovst i Roskilde og kansler for kong Knud 6. I den egenskab rejste Anders i 1194 til Rom for hos paven at udvirke, at den franske konge Filip 2. August tog sin forskudte hustru, kong Knuds søster Ingeborg af Danmark tilbage.

I 1201 efterfulgte Anders Sunesen sin slægtning Absalon som ærkebiskop i Lund. Han havde tætte forbindelse til pavemagten, der udpegede ham til legat for Norden. Han fremmede i denne rolle den danske korstogsindsats i Østersøområdet og kristningen af Finland og Baltikum. Selv deltog Anders i det danske togt til Estland i 1219, hvor han ved Lyndanise i 1219 ifølge sagnet nedkaldte Dannebrog over de trængte danske erobringsstyrker.

Som overhoved for den danske kirke forsøgte han bl.a. at samle landets benediktinerklostre under fælles ledelse. Desuden sikrede han i årene 1221-1222 oprettelsen af det første danske tiggermunkehus, et dominikanerkloster i Lund. Han fortsatte ligeledes udbygningen af den danske kirkestruktur, som hans forgængere havde påbegyndt. På hans tid eksisterede der således mere end 2000 stenkirker i det danske rige.

På et sjællandsk kirkemøde fik han vedtaget love om bod og kirkeorden, mens han i sit ærkestift fik gennemført den bispetiende, der havde kostet Absalon så hårde kampe. Desuden prøvede han ved at foregå med sit eget eksempel at få præsterne til at overholde cølibatet.

Ved siden af sine kirkelige aktiviteter markerede Anders Sunesen sig som en fremtrædende lærd. Han deltog sandsynligvis i udarbejdelsen af blandt andet Skånske Lov, den middelalderlige lov for landsdelen Skåne og han udgav siden en latinsk parafrase af teksten, hvormed at forsøgte at formidle et dansksproget lovkompleks til et ikke-dansksproget publikum.

Anders Sunesens monumentalværk Hexaëmeron er et af de tidligste eksempler på dansk litteratur på internationalt niveau. Læredigtet, der består af 8040 heksametre, refererer tidens teologiske diskussioner og var et forsøg på at skabe et alternativ til de antikke ikke-kristne værker, som mange europæiske studenter læste.

I sine senere år svigtede Anders' helbred dog, og i 1223 fik han derfor tilladelse af paven til at forlade ærkebispesædet. Herefter trak han sig tilbage til den østskånske stormandsgård Ivø, hvor han døde. Teorien om, at han skulle lide af spedalskhed, kan ikke bekræftes med sikkerhed. Han blev efter sin død i 1228 begravet i Lund Domkirke, hvor hans grav kan ses den dag i dag.

• Sunesønnerne
• Danmarks historie i middelalderen