rod

Dansk

Substantiv

rod fælleskøn

1. Den del af en plante, der optager næring. Befinder sig typisk under jorden.
2. En uopdragen person.
3. Den oprindelige del af noget.
4. (matematik) Et tal, der giver et andet tal, når man ganger det med sig sig et antal gange.

Bøjning

Ental ubestemt en rod

Ental bestemt roden

Flertal ubestemt rødder

Flertal bestemt rødderne

Kilder

• "rod" i Den Danske Ordbog

Substantiv

rod intetkøn

1. Når ens ting ikke er lagt på plads, men ligger tilfældige steder.

Bøjning

rod intetkøn (bestemt form rodet, bruges ikke i flertal)

Antonymer

• orden

Beslægtede ord og fraser

• rodehoved

Synonymer

• roderi
• uorden

Kilder

• "rod²" i Den Danske Ordbog

Engelsk

Substantiv

rod (flertal rods)

1. stang
2. (anatomi) stavcelle