I dag var der fest (igen), og vi holdt forfest i køkkenet, hvilket var rart, for jeg har været hunderæd for at gå derud, mens jeg ligner lort, af risiko for at møde bare et af de 11 mennesker, jeg bor på gang med - særligt fordi jeg bor på gang med to helt absurd smukke schweiziske mænd. Jeg fik snakket meget med en af dem i dag, ham der ligner en model, jeg lærte, at han er i et åbent forhold, og at han ligesom jeg plejer at sidde og hyggedrikke og bare snakke på barer derhjemme, og det er uvant for os begge at danse så meget, som vi gør her. Jeg tror, vi kunne blive gode venner, han er virkelig sød, og han er lidt menneskeliggjort nu, hvor mit afstandscrush er forsvundet.
Derudover var det bare en rigtigt god aften som alle de andre. Vi var fire, der gik hjem sammen - “modellen”, en pige, jeg har snakket med før, og så en fyr, jeg aldrig havde mødt før, som jeg endte med at snakke med hele vejen hjem. Der er så mange mennesker at møde hele tiden. Der er så meget frihed i at danse med forholdsvist fremmede mennesker.
Intet drama er sket endnu! Kun gode dage. Jeg er så glad. Jeg har ikke engang tømmermændsangst her, uanset hvor træt jeg er. Jeg mærker knap noget til min angst overhovedet indtil videre. Jeg er ør i hovedet af indtryk og glæde. Jeg øver mig i at leve i nuet
