Et oldsprog er et sprog fra oldtiden eller middelalderen, hvis eksistens er dokumenteret gennem tekster eller glosser, enten fra samtiden eller via senere overleveringer. Der kan enten være tale om et helt uddødt sprog uden nutidige efterkommere, fx hittitisk eller etruskisk, eller om et ældre sprogtrin, der har udviklet sig videre til et eller flere moderne sprog; fx latin, som er fortsat i de romanske sprog, eller oldpersisk, forstadiet til bl.a. moderne persisk (farsi).

I det sidste tilfælde bruges termen som regel kun om det tidligst overleverede stadium af det pågældende sprog. Fx kan oldsaksisk, der har udviklet sig til nutidens nedertysk, rutinemæssigt kaldes for et oldsprog, mens man næppe lige så ofte vil gøre det samme med middelnedertysk, som er stadiet derimellem.

Forskellen på oldsprog og ursprog

Begrebet oldsprog er således forskelligt fra et ursprog, der er det samme som et grundsprog, nemlig et (rekonstrueret eller overleveret) sprog, der ligger til grund for (flere) kendte sprog.

De to begreber er dermed ikke modsætninger; et oldsprog kan også være et ursprog.

Oldsproget brugt om det norrøne sagasprog

Tidligere betegnede det danske ord oldsproget i bestemt form ofte specifikt norrønt, dvs. sagaernes og eddaernes sprog, også kaldet oldnordisk. Denne brug af ordet afspejler til dels en udbredt, men fejlagtig opfattelse om, at norrønt skulle være forstadiet til dansk (og svensk) og dets tidligst overleverede stadium. Med den bestemte form oldsproget underforstås altså 'det danske oldsprog', 'vores oldsprog'.

Norrønt er imidlertid specifikt vestnordisk, mens dansk og svensk er østnordiske sprog. Den tidligst overleverede form for dansk (forstået som forskelligt fra andre sprog) er i stedet middelalderens gammeldansk, der er udviklet af en ikke-overleveret fællesøstnordisk sprogform.

Norrønt og fællesøstnordisk (som det rekonstrueres af sprogforskerne) var dog så tæt på hinanden, at en stor mængde ord og bøjningsformer er identiske. I mange tilfælde er vores sprogs direkte forfader altså ikke afvigende fra det søstersprog, vi undertiden tidligere kaldte oldsproget. I praksis kan norrøne ordformer derfor ofte bruges, når man vil vise, hvad et dansk ord kommer af, hvilket etymologiske ordbøger typisk også gør.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.