Blomstrende fjeldsyre (Oxyria digyna) ved Ittoqqortoormiit i Østgrønland.

Fjeldsyre er en flerårig urt i skedeknæfamilien. Den er udbredt i subarktiske og subalpine områder på den nordlige halvkugle; den vokser bl.a. i hele den skandinaviske fjeldkæde, på Færøerne og i Grønland.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Oxyria digyna

De fleste blade er grundstillede og stilkede med nyreformet bladplade; blomsterne har et rødligt bloster. C-vitaminindholdet er meget højt, og bladene kan spises som salat.

Fjeldsyre vokser på fugtig bund og dyrkes undertiden i haver i stenpartier.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.