Børn er personer under voksenalderen. Barndommen inddeles i disse aldersperioder: Foster- og nyfødthedsperioden (0-ca. 10 måneder); spædbarns- og tumlingeperioden(0-2 år); tidlig barndom (2-6 år); mellemste barndom (6 år-pubertet); pubertet og ungdom (pubertet-18 år).
Der er omkring 1,2 millioner børn og unge i Danmark under 18 år.
Børns psykiske udvikling omfatter forandringer i følelsesliv, erkendelse og social forståelse fra foster- og nyfødthedsperioden og indtil voksenalderen. Udviklingen bestemmes af et kompliceret samspil mellem biologiske og miljømæssige forhold. Opvæksten i familie, samfund og kultur spiller dog en afgørende rolle for udviklingens forløb. Kategorien børn omfatter alle. Men handler det om det enkelte barn, da opleves omverdenen meget forskelligt psykologisk på selvsamme alderstrin.
Den psykiske udvikling foregår typisk på denne måde for børn gennem deres barndom:
Fostre og nyfødte (0-ca. 10 måneder)
I den sene del af fosterlivet er hjernen i en stejl vækstkurve. Grundlæggende sanser er til stede. Nyfødte kommer til verden socialt parate til menneskelig kontakt. De reagerer rytmisk afstemt på tale; de stimuleres af øjenkontakt, berøring og viser nysgerrighed over for den fysiske omverden.
Evnen til at eje og udtrykke grundlæggende følelser udvikles hurtigt – fx interesse, overraskelse, frygt og vrede. Kort tid efter fødslen er spædbørn i stand til, med deres ansigtsudtryk, at imitere en voksen, der udtrykker glæde og bedrøvelse. Spædbørn er helt afhængige af omsorg; allerede i løbet af den første måned udvikles genkendelse af den primære omsorgsperson. Det sker ved en kombination af forskellige sanseerfaringer (syn, hørelse, lugt, berøring).
Det sociale smil opstår, når børn er mellem seks og ti uger gammelt; latter ses i 3-4-månedersalderen; den første pludren bliver forløber for sproget. Forståelse af andre menneskers følelsesudtryk viser sig. Gennem hele spædbarnsperioden bliver forældre og andre omsorgsgivere i stigende grad foretrukket som sikre baser, hvorfra børn undersøger omverden.
Fremmedangst og protest over at blive forladt kan iagttages i anden halvdel af første leveår, hvilket viser børns følelsesmæssige tilknytning til deres mor og far. Børn der har flere trygge tilknytninger viser ikke i så høj grad fremmedangst. Børn lærer at gå nu og bevæger sig rundt med stigende motorisk sikkerhed i deres nære miljø. I denne livsperiode er undersøgelsestrangen stor.
Båndene styrkes og uddybes til de voksne. Men børn begynder i stigende grad at markere psykologisk selvstændighed. Et fænomen som, med et forældet fagudtryk, er blev kaldt for ”trodsalderen”. Omsorgsgivernes rolle bør nu ændre sig til en støttende, accepterende holdning, der tillader tumlingerne at afprøve sig selv. Symbolsk tænkning og sprog opstår i denne periode, og børnene bliver gradvis i stand til at have og udtrykke indre forestillinger. Samvær med andre børn får stigende betydning. Her læres samarbejdets grundregler og impulskontrol eksempelvis i den sociale leg.
I perioden kaldet tidlig barndom er forældrene stadigvæk centrale for den psykiske udvikling; men andre børn og voksne får stigende betydning (fx i daginstitutionen). Barnets oplevelse af initiativ (fx lyst til og interesse for at prøve nye aktiviteter) er periodens positive psykologiske problematik. Den negative side er til gengæld følelsen af skyld, barnets forventning om at fejle og manglende tiltro til egne evner.
Tænkningen reguleres efterhånden af indre, symbolske forestillinger, som afløser tumlingens praktiske sanse- og handlingsmæssige kognition. Sproget udvikles hastigt og bliver et effektivt redskab til kommunikation samt til støtte for tænkningen. Legen udfolder sig og spiller en stor rolle for udviklingen af personligheden.
Børns stigende evne til at forestille sig noget (symbolfunktionen) muliggør fantasi- og rollelege. Her kan man eksperimentere med forskellige rolleidentiteter. Ved at leve sig ind i "ikke-jeg verdener" afprøves eksempelvis grænser for egen identitet. I forestillingslegen udvikles tillige en sikker fornemmelse af grænsen mellem virkelighed og fantasi. Samarbejde med andre børn udvikles yderligere i perioden, og egentlige venskaber opstår.
Familien fortsætter med at være basis i den mellemste barndom. Men andre miljøer præger i stigende grad den psykiske udvikling. Skolen spiller her en betydelig rolle, ikke blot hvad angår læring. Her møder børn lærere og kammerater, som kan blive andre identifikationsmodeller end forældrene.
I den mellemste barndom er konkret logisk tænkning dominerende. Forløbere til abstrakt tænkning ses dog allerede i begyndelsen af denne periode og udvikler sig videre efter 10-11-årsalderen. De fleste børn er i denne livsfase i relativ harmoni med sig selv og deres omgivelser — en dæmpet periode før pubertetsalderens følelsesmæssige turbulens. Afgørende for barnets følelsesmæssige tilstand er, hvorvidt det enten oplever sig som værende fremgangsrigt/vellykket eller mislykket i forhold til vigtige personer og aktiviteter.
Puberteten indledes i ca. 13-årsalderen, tidligere for piger end for drenge, og den glider efterhånden over i den egentlige ungdomsalder. Selvom definitionen af pubertet grundlæggende er biologisk (genetisk styret kropsvækst med udvikling af kønskarakteristika), er perioden helt indvævet i psykologiske og kulturelle betydninger. Derfor må man også tale om psykokulturel pubertet, altså hvor den unge i den vesterlandske kulturkreds ideelt forventes at udvikle selvstændighed samt en vellykket identitet som kommende voksen.
Familiens betydning ændres, men forsvinder ikke. Når man taler om "løsrivelse" i ungdomsperioden, anvendes ordet ofte for absolut. Det dækker ikke den relative frigørelse fra forældrene, der i realiteten er tale om. Kammeratskabsgruppen spiller dog en stigende central rolle som holdningsdanner og identitetsmarkør for unge i overgangsfasen mellem barndom og voksenalder. I udviklingspsykologien har især de sociale mediers stigende rolle som nye identitetsdannere desværre været overset.
At alle børn pludselig – på deres 18-års fødselsdag – bliver kaldt voksne, skyldes konvention. Både historisk og kulturelt har der været, og er der, andre opfattelser af, hvornår børn er voksne.
Juridisk bliver børn dog voksne i Danmark som 18-årige. Der får de tilkendt voksnes rettigheder og pligter. Så har de ikke længere status af umyndige børn. Det gælder fx i familien, hvor forældremyndigheden ophører.
I udviklingspsykologien sættes stregen også ved 18 år, fordi det gennemsnitligt har vist sig rimelig realistisk. Samtidig er det dog underforstået, at der kan være store psykologiske og fysiske forskelle mellem de 18-årige, der ligger henholdsvis over og under gennemsnittet.
Diagram over forholdet mellem børns alder og højde. Den midterste kurve angiver middelværdien; kurverne ovenover og nedenunder angiver grænserne for den normale variation. Som regel vil et barns længdevækst følge en kurve, der løber inden for det grå felt parallelt med de angivne kurver.
Fra barnets fødsel til voksenalderen sker der en gradvis fysisk vækst. Normal vækst og udvikling er afhængig af et kompliceret samspil mellem indre forhold (bl.a. arveanlæg) og det ydre miljø. Under væksten øges både antal og størrelse af organismens celler. Det indbyrdes forhold mellem de indre forhold og det eksterne miljø afhænger af alder og er ikke ens i alle organer. Fx finder længdevæksten sted i de lange rørknoglers endestykker (epifyserne), hvor bruskcellerne ligger i et smalt bælte. Her sker først en øgning af cellestørrelsen, senere af celleantallet. Siden aflejres, i puberteten, calcium i epifyserne, hvorefter væksten gradvis ophører.
Disse vækstprocesser reguleres af væksthormon, skjoldbruskkirtlens hormon (thyroxin); i puberteten af kønshormonerne testosteron (mandligt) og østradiol (kvindeligt). Mangel på de to førstnævnte hormoner medfører væksthæmning i den tidlige barndom. For de sidstnævntes vedkommende forsinket eller udeblivende pubertetsudvikling.
Væksthastigheden måles i cm pr. år og ændres betydeligt med barnets alder. I det første leveår øges længden med ca. 25 cm. I andet leveår med ca. 12 cm.; da længden ved fødslen er ca. 50 cm, er de fleste børn ved toårsalderen vokset til halvdelen af deres kommende fulde højde.
I de følgende år er væksthastigheden konstant 5-6 cm pr. år – dog lidt lavere umiddelbart før puberteten. I løbet af pubertetsårene øges væksthastigheden atter og når et maksimum på 8-9 cm omkring 12-årsalderen for piger og 9-10 cm omkring 14-årsalderen for drenge. Væksten er som regel afsluttet i 17-årsalderen for piger, hvor gennemsnitshøjden i Danmark er 167 cm. Den stopper for drenge i 18-årsalderen, hvor gennemsnitshøjden i Danmark er 180 cm.
Der er betydelige individuelle forskelle i vækst. Man har derfor fremstillet kurver, som viser gennemsnitshøjden i forskellige aldre og de statistiske afvigelser herfra. Barnets vækst vil følge en opadgående kurve styret af sit eget vækstprogram.
Før puberteten er der ikke stor forskel på vækstmønsteret mellem drenge og piger; men under selve puberteten bliver der tydelig forskel. Hos piger starter kønshormonproduktionen i 9-10-årsalderen med begyndende vækst af brysterne og af bækkenknoglerne. Menstruationsblødningerne begynder i 13-årsalderen, med vide grænser fra 10-16 år.
Hos drenge indtræder forandringerne 1-2 år senere med begyndende vækst af testiklerne og penis. Sædproduktion finder sted allerede fra 11-årsalderen med sædudtømmelser fra 14-15-årsalderen. Kønsbehåringen skyldes påvirkning fra det mandlige hormon, der hos piger i begyndelsen af puberteten dannes i binyrerne, senere i æggestokkene.
Der er eksempler på, at en egentlig pubertet er startet i den meget tidlige barndom. Dette tyder på, at funktionen af det center i hjernen, som styrer puberteten, er uafhængig af vækstreguleringen. Omvendt vil tidspunktet for pubertetens indtræden påvirke væksten, således at højden bliver mindre ved en tidligere indsættende pubertet.
Nervesystemets vækst er genetisk programmeret. Antallet af kontaktforbindelser (synapser) mellem hjernecellerne indbyrdes og længden af disses udløbere øges kolossalt i de første levemåneder. Udviklingen er afsluttet i toårsalderen og kaldes også hjernens vækstspurtfase. Den er en forudsætning for en senere normal psykisk og motorisk udvikling. Nervesystemets vækst og udvikling er afhængig af nedarvede egenskaber, fysiologi og det ydre miljø. Er betingelserne ikke gode, kan der opstå blivende forstyrrelser i udviklingen og mangler i nervesystemets funktion.
Tilstrækkelig tilførsel af næringsstoffer (protein, calcium o.a.) er en forudsætning for en normal vækst. Fejlernæring og kroniske sygdomme er således den almindeligste årsag til væksthæmning i samfund med lav levestandard. I de industrialiserede lande har forbedrede livsvilkår medført en kraftigere vækst og tidligere indsættende kønsmodning; alderen ved den første menstruation faldt således fra ca. 17 til ca. 13 år i løbet af 1900-tallet. I de seneste år er der i disse lande ikke sket væsentlige ændringer af vækstmønsteret.
Børn har ret til omsorg og forsørgelse. Den eller de, der har forældremyndigheden, skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Eksempelvis hvor barnet skal opholde sig, hvilken mad og hvilket tøj det skal have, og hvor skolegangen skal finde sted. Denne udstrakte frihed voksne har til at bestemme over børns personlige forhold er undergivet en meget beskeden retlig kontrol. Børn har i almindelighed ingen mulighed for at klage over forældrenes afgørelse. Mulighederne for indgreb fra de sociale myndigheders side forudsætter, at der er tale om relativt grelle forhold.
Børns forsørgelse påhviler forældrene. Den gælder uanset, om de har forældremyndigheden eller ej. Forældremyndigheden ophører, når den unge fylder 18 år eller indgår ægteskab.
På specielle områder er der i lovgivningen dog tildelt større børn og unge en vis indflydelse. Det sker gennem regler om med- eller selvbestemmelsesret. Fx skal der føres en samtale med børn, der er fyldt 12 år, inden der træffes afgørelse i en sag om forældremyndighed eller samværsret. Også i relation til reglerne i lov om social service har større børn en vis medbestemmelsesret.
Forældremyndighed medfører pligt til at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold. I 1997 blev revselsesretten endeligt afskaffet. Det fremgår her udtrykkeligt af lovens § 2, stk. 2, at "Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende handling".
Børn og unge under 18 år er umyndige og betegnes juridisk som mindreårige. De særlige beskyttelsesregler i Myndighedsloven kap. 3 har til formål at hindre, at de pådrager sig økonomiske tab. Børn har således nok evne til at være parter i retsforhold. Men de mangler i vidt omfang evne til på egen hånd, enten at forpligte sig ved økonomisk bindende aftaler eller at råde over deres egen formue. Dog gælder særlige regler ved råden over selverhverv og ved betaling af penge, hvor modtageren har været i god tro.
Børn under 15 år kan ikke pådrage sig strafansvar (se ungdomskriminalitet). Derimod kan børn lige som voksne pådrage sig erstatningsansvar for skadegørende handlinger. Dog skal børn, ved bedømmelsen af deres skyld, sammenlignes med et barn på deres egen alder. For børn under 15 år kan erstatningen nedsættes (se også erstatningsansvar uden for kontraktforhold).
Danmark tiltrådte FN's Konventionen om Barnets Rettigheder – også kendt som Børnekonventionen – i 1991. Den tilkender alle børn en lang række personlige rettigheder:
Her ud over har staterne forpligtet sig til at fremme, at begge forældre har fælles ansvar for børnene.
Konventionen rummer dog ingen muligheder for at håndhæve disse bestemmelser ved tvang. Men der er oprettet et kontrolorgan, Komitéen vedrørende Barnets Rettigheder. Den har til formål at sikre, at deltagerstaterne overholder bestemmelserne. Deltagerstaterne er her forpligtet til løbende at afgive rapport og tilstanden af børns rettigheder i deres land. Men komitéen har dog ingen reelle beføjelser til at straffe specifikke lande, der overtræder Konventionen om Barnets Rettigheder.
TEMA | En af verdens mest magtfulde ledere, Kinas præsident Xi Jinping, mødtes torsdag med den amerikanske præsident Donald Trump. Kina har siden 1980’erne stået for cirka en tredjedel af den globale vækst. Det er mere end USA og EU tilsammen.
Kristi himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejrer, da Jesus, ifølge Bibelen, steg til himmels efter at være opstået fra de døde i påsken.
Det internationale Melodi Grand Prix afholdes i år uden deltagelse af en række lande, der boykotter sangkonkurrencen. Landene mener, at Israels krigshandlinger i Gaza bør udelukke dem fra Eurovision. Israel er blandt bookmakernes favoritter til at vinde årets konkurrence.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.