Lucien Febvre, 1878-1956, fransk historiker. Febvre blev i 1919 professor ved det nye franske universitet i Strasbourg og virkede fra 1933 ved Collège de France i Paris. Sammen med kollegaen Marc Bloch grundlagde han i 1929 tidsskriftet Annales d'histoire économique et sociale og dermed den såkaldte Annalesskole inden for fransk historievidenskab. I sin egen forskning repræsenterede han med stor spændvidde den nye historievidenskabs særtræk, dvs. kravet om en bevidst og præcis formuleret problemstilling, brug af kvantitative metoder og nedbrydelse af grænserne mellem historie, samfundsvidenskab og andre humanistiske discipliner. Han foregreb dermed en række af de problemer og faglige afgrænsninger, der har præget de sidste to generationers franske og internationale historievidenskab, fx med den socialhistoriske regionalundersøgelse Philippe II et la Franche-Comté (1912) og med studiet af historiske mentaliteter i Le Problème de l'incroyance au 16e siècle (1942).
Det sker
Bab al-Mandab
Houthierne har erklæret en blokade mod saudiarabisk skibsfart gennem strædet Bab al-Mandab, der forbinder Det Røde Hav med Adenbugten og Det Indiske Ocean. Det smalle stræde er en vigtig rute for olieeksporten fra Den Persiske Golf.
Blåfugle
Blåfugle er en familie små farvestrålende dagsommerfugle, mange med blå, grønne, røde eller orange tegninger. Der er fundet 26 arter af blåfugle i Danmark.
Solformørkelsen den 12. august 2026
Den 12. august 2026 kan vi i Danmarks opleve den kraftigste solformørkelse indtil 2048.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.