Louis Hjelmslev

Louis Hjelmslev blev født ind i en akademisk verden i kraft af faderens ansættelse ved Københavns Universitet og nære venskab med Harald Bohr. Louis Hjelmslev nævner selv inspiration fra Otto Jespersens bog om Sprogets logik (1913), som han læste i skoletiden. Han tog studentereksamen fra Gammel Hellerup gymnasium i 1917 og begyndte straks at studere sammenlignende sprogvidenskab hos Holger Pedersen på Københavns Universitet. En prisopgave om de oskisk-umbriske indskrifter er desværre forsvundet, men bedømmelsen af den viser, at han allerede da, i sit andet år på studiet, var inde på strukturalistiske tanker.

Louis Hjelmslev fik magistergraden i sammenlignende sprogvidenskab i 1923. Det betød en uhyre grundig uddannelse i historisk sprogvidenskab, men Hjelmslev kombinerede den med en særlig interesse for almen sprogforskning eller sprogteori. Dengang opfattede man i almindelighed strukturalismen som et angreb på den historiske sprogforskning – hvad den ikke var – og som et opgør med filologien – hvad den faktisk var. I stedet for filologiens interesse for den kultur, teksterne afspejler og er indlejret i, har strukturalismen en interesse i tekstens struktur og i det sprog, der ligger bag ved enhver tekst.

Dette kommer klart til udtryk i Louis Hjelmslevs første store arbejde, Principes de grammaire générale fra 1928. Bogen var oprindelig tænkt som disputats, men efter råd fra Holger Pedersen valgte Hjelmslev i stedet at skrive om et traditionelt historisk emne inden for baltisk. Disputatsen, Études baltiques (1932), er empiritung, men i årene derefter skrev han flere strukturalistiske arbejder – også om historiske emner.

En af de opgaver, Hjelmslev fik tildelt, var at være udgiver af Rasmus Rasks udvalgte afhandlinger i anledning af hundredeåret for hans død i 1932. Arbejdet med Rasks manuskripter og biografi førte Hjelmslev frem til den opfattelse, at Rask havde været en forgænger netop som sprogteoretiker og typolog.

I 1934 blev Hjelmslev udnævnt til docent i sammenlignende sprogvidenskab ved det nye Aarhus Universitet. Her gjorde han de næste tre år en stor indsats for at placere dette studium centralt i det nye filosofiske fakultet. Bl.a. var han dekan. I 1937 overtog han Holger Pedersens professorat ved Københavns Universitet, som han havde til din død i 1965.

Louis Hjelmslev har præget en hel generation af danske sprogforskere ikke blot ved sin undervisning, men endnu mere gennem møderne i Lingvistkredsen, som han var med til at oprette i 1931, og hvis formand han var næsten uafbrudt indtil sin død. Han var en blændende debattør og en stærk og særpræget personlighed. Louis Hjelmslev står i dag som et af de store navne i den internationale strukturalisme, og hans værker inspirerer stadig, bl.a. formidlet gennem den franske semiotik.

Hans hovedindsats ligger inden for den almene sprogvidenskab og først og fremmest i udformningen af sprogteorien glossematik, som han udarbejdede sammen med Hans Jørgen Uldall. Mange af synspunkterne i denne teori er foregrebet i Principes de grammaire générale (1928), der behandler almene love for sprogbygning. La Catégorie des cas (1935-1937) behandler semantiske aspekter af kasussystemer og giver et vigtigt bidrag til almen semantik.

Hjelmslevs hovedværk, Omkring Sprogteoriens Grundlæggelse (1943), bringer en indførelse i glossematikkens forudsætninger og dens almene træk. Udgivelsen af selve teorien blev imidlertid forsinket; Uldall udgav 1. del 1957, mens Hjelmslevs tiltagende sygdom forhindrede ham i at færdiggøre 2. del. Et efterladt udførligt resumé blev udgivet i 1975. Sproget (skrevet 1941 men først udgivet 1963, genudgivet 1984) er Hjelmslevs lettest tilgængelige værk. Louis Hjelmslevs Forelæsninger over sprogteori 1942-43 er under udgivelse i disse år (udk. 2026) og giver ved hjælp af omfattende eksempelmateriale et let læst indblik i de dele af teorien, som behandles alment i Omkring Sprogteoriens Grundlæggelse.

• glossematik
• Lingvistkredsen
• Rasmus Rask
• Hans Jørgen Uldall