Kyzylkum er en flad sandørken i Kasakhstan og Usbekistan mellem floderne Syr Darja og Amu Darja; den dækker et område på ca. 300.000 km2. Området rummer enkelte isolerede bjergformationer.
Faktaboks
- Etymologi
-
Navnet Kyzylkum kommer fra de tyrkiske sprog og betyder 'rødt sand'; jævnfør usbekisk Qizilqum og kasakhisk Qyzylqūm.
Med boringer ned i underjordiske vandårer er der skabt en del kunstvandede oaser, der bl.a. udnyttes til græsning for karakulfår. I Usbekistan i ørkenens sydlige del findes store naturgasfelter, bl.a. ved Gazli. Andre steder brydes marmor, grafit og guld.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.