Jordan Raditjkov, 1929-2004, bulgarsk forfatter og dramatiker. Han arbejdede oprindelig som journalist i Sofia og debuterede i 1959 som forfatter med novellesamlingen Sartseto bie za khorata (Hjertet slår for menneskene). Senere fulgte flere fortællinger fra hans hjemegn, det nordvestlige Bulgarien. Bedst kendt er Krudtets ABC (1969, da. 1982), en samling fortællinger om små og store begivenheder i en bulgarsk landsby, bundet løst sammen af en jeg-fortæller. Raditjkov var den korte fortællings mester. Paradokser, fantastiske elementer og menneskers fikse idéer udgør substansen i hans magiske realisme. Han publicerede mere end 20 novellesamlinger, to romaner, seks skuespil og tre filmmanuskripter, og er oversat til mere end 25 sprog. Det eksistentialistiske monolog-skuespil Lazaritsa (1979, da. Lazar i træet), om en bonde, der er fanget i et træ af sin egen hund og gennemlever de fire årstider i træet med at tænke over livet og friheden, blev i begyndelsen af 1980'erne opført i Danmark i dansk oversættelse af skuespilleren Ludo Leroy.
Det sker
Xi Jinpings Kina
TEMA | En af verdens mest magtfulde ledere, Kinas præsident Xi Jinping, mødtes torsdag med den amerikanske præsident Donald Trump. Kina har siden 1980’erne stået for cirka en tredjedel af den globale vækst. Det er mere end USA og EU tilsammen.
Kristi himmelfartsdag
Kristi himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejrer, da Jesus, ifølge Bibelen, steg til himmels efter at være opstået fra de døde i påsken.
Eurovision Song Contest
Det internationale Melodi Grand Prix afholdes i år uden deltagelse af en række lande, der boykotter sangkonkurrencen. Landene mener, at Israels krigshandlinger i Gaza bør udelukke dem fra Eurovision. Israel er blandt bookmakernes favoritter til at vinde årets konkurrence.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.