George Brown, 2.9.1914-2.6.1985, britisk politiker og parlamentsmedlem for Labour Party 1945-70. Brown var minister for offentlige arbejder i Clement Attlees regering i 1951, blev siden økonomiminister 1964-66 og udenrigsminister 1966-68 under Harold Wilson. Som minister for det nyoprettede økonomiministerium søgte Brown at indføre en rammeplanlægning, der skulle fremme industriens konkurrenceevne. Det ny ministerium blev dog nedlagt efter fire år. Den proeuropæiske Brown tilhørte Labours højrefløj og var ofte i opposition til Wilson, men spillede dog en vigtig rolle i regeringens beslutning i 1967 om at søge medlemskab af Det Europæiske Fællesskab. Brown trådte ud af partiet i 1976 og medvirkede ved dannelsen af det britiske socialdemokrati, Social Democratic Party, i 1981. Han blev i 1970 adlet som baron George-Brown of Jevington.
Det sker
Bab al-Mandab
Houthierne har erklæret en blokade mod saudiarabisk skibsfart gennem strædet Bab al-Mandab, der forbinder Det Røde Hav med Adenbugten og Det Indiske Ocean. Det smalle stræde er en vigtig rute for olieeksporten fra Den Persiske Golf.
Blåfugle
Blåfugle er en familie små farvestrålende dagsommerfugle, mange med blå, grønne, røde eller orange tegninger. Der er fundet 26 arter af blåfugle i Danmark.
Solformørkelsen den 12. august 2026
Den 12. august 2026 kan vi i Danmarks opleve den kraftigste solformørkelse indtil 2048.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.