oplader

Danish

Etymology

From oplade +‎ -er.

Noun

oplader c (singular definite opladeren, plural indefinite opladere)

1. a charger

   Synonym: lader

Declension

Declension of oplader

common gender	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	oplader	opladeren	opladere	opladerne
genitive	opladers	opladerens	opladeres	opladernes

Derived terms

• batterioplader
• mobiloplader

References

• “oplader” in Den Danske Ordbog

Dutch

Etymology

From opladen (“to charge”) +‎ -er.

Pronunciation

• Audio:

  (file)

Noun

oplader m (plural opladers, diminutive opladertje n)

1. charger, a device that charges or recharges

Derived terms

• telefoonoplader

West Frisian

Etymology

Probably borrowed from Dutch oplader.

From oplade (“to charge”) +‎ -er.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈoplaːdər/

Noun

oplader c (plural opladers)

1. charger (device that charges a battery)

Further reading

• “oplader”, in Wurdboek fan de Fryske taal (in Dutch), 2011