ringer

Dansk

Substantiv

ringer fælleskøn

1. En person, der er ansat ved en kirke og som skal få kirkeklokkerne til at ringe.

Bøjning

Ental ubestemt en ringer

Ental bestemt ringeren

Flertal ubestemt ringere

Flertal bestemt ringerne

Kilder

• "ringer" i Den Danske Ordbog

Verbum

ringer

1. Nutid af at ringe.