mose

Dansk

(Substantiv) Fra oldnordisk mosi.

(Verb) Verbalisation af mos.

Substantiv

mose fælleskøn

1. Lavtliggende vådt landområde.
2. Højtliggende landområde med jord der kun er lidt frugtbar; også kaldet hede.

Bøjning

    Bøjning af „mose“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	mose	mosen	moser	moserne
genitiv	moses	mosens	mosers	mosernes

Beslægtede ord og fraser

• moselig
• mosekone

Oversættelser

vådt landområde

Engelsk: swamp (en), bog (en) Fransk: marécage (fr) hankøn

ikke frugtbart landområde

Engelsk: moor (en) Fransk: marécage (fr) hankøn

Tysk: Moor (de) intetkøn

Verbum

mose

1. At lave frugter eller grøntsager om til mos.

Bøjning

Imperativ mos

Infinitiv mose

Præsens moser

Præteritum mosede

Perfektum har moset

Oversættelser

Fransk: écraser (fr)

Kilder

• "mose" i Den Danske Ordbog
• "mose²" i Den Danske Ordbog
• “mose” i Ordbog over det danske Sprog