Ruslands pendant til Amazon, Wildberries, melder om endnu et angreb mod lagerfaciliteter, denne gang i Krasnador og Nevinnomyssk i det sydvestlige Rusland.
Flere er såret, lyder det fra direktør og medstifter af firmaet, Tatyana Kim, ifølge Reuters.
Meldingerne om det nye angreb kommer i kølvandet på et angreb i lørdags, hvor otte personer mistede livet i et angreb mod et af onlineforhandlerens lagre syd for Moskva.
Rusland kvitterede natten til søndag med et stort missilangreb mod Ukraine, og efterfølgende udførte Ukraine et droneangreb med mere end 400 droner natten til mandag.
Ukraine har ikke kommenteret den nye melding om angreb.




































