Stiftsstad

En stiftsstad er en by som er sete for en biskop. Byen har domkirke med domkapittel og domkirkeforsamling og utgjør dermed sete for et kirkelig stift.

Sammenlign med begrepene residensstad og hovedstad.

Begrepet ble innført etter reformasjonen.

Folkekirkene i de nordiske land

Danmark

Den danske folkekirken har stiftsstader i København, Helsingør, Roskilde, Odense, Maribo, Ribe, Haderslev, Viborg, Ålborg, Århus og i Nuuk (Godthåb) på Grønland.

Finland

Den evangelisk-lutherske kirken i Finland har stiftsstadene Åbo, Tammerfors, Uleåborg, Sankt Michel, Borgå, Kuopio, Lappo, Helsingfors og Esbo. Den finske ortodokse kirken har stiftsstadene Joensuu, Helsingfors og Uleåborg

Island

Den islandske kirken utgjør et eneste stift med Reykjavik som stiftsstad.

Norge

Den norske kirken hadde stiftsstader fram til 1. januar 1919 då omgrepet bispedømme erstatta stift. Fram til 1919 var Trondheim, Bergen, Oslo, Hamar, Kristiansand, Stavanger (fram til 1682 då Kristiansand overtok) og Tromsø (formelt fra 1844). I en kort periode var Alstahaug (1804−1828) sete for biskopen, men var formelt sett ikke eige stift og dermed heller ikke stiftsstad. I dag er disse stadene bispesete med domkirke: Trondheim, Bergen, Oslo, Bodø, Fredrikstad, Hamar, Kristiansand, Molde, Stavanger, Tromsø og Tønsberg.

Sverige

Den svenske kirken har som stiftsstader Uppsala, Linköping, Skara, Strängnäs, Västerås, Växjö, Lund, Göteborg, Karlstad, Härnösand, Luleå, Visby og Stockholm.

Se også

• Stiftamt
• Stiftamtmann

Referanser

Autoritetsdata