Women's Tennis Association (WTA) er en international forening for kvindelige tennisspillere, der blev stiftet i 1973 på initiativ af tennisspilleren Billie Jean King. WTA administrerer verdensranglisten, som tennisspillere optjener point til i single og double. Under WTA hører også WTA-touren, der består af turneringer på flere niveauer, der afvikles over hele verden året rundt. Ved at deltage i turneringerne og vinde kampe optjener spillerne point til verdensranglisten.

WTA's historie

Baggrunden for etableringen af organisationen var ønsket om at skabe lige rettigheder for mænd og kvinder i den globale tennissport. Det var et ønske, der blev mere aktuelt end nogensinde i 1968 med indførelsen af den "åbne æra" i international tennis. Med indførelsen af den "åbne æra" kunne professionelle og amatører dyste side om side, hvilket gjorde det muligt for professionelle tennisspillere at deltage i de fire grand slam-turneringer, der hidtil havde været forbeholdt amatører.

Kampen for lige præmiepenge

Den amerikanske tennisspiller Billie Jean King har været frontperson i kampen for kvinders lige rettigheder i tennis. Hun var drivkraften bag stiftelsen af WTA i 1973 og er den dag i dag et ikon for kvindetennis.
Billie Jean King
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Amerikanske Billie Jean King vandt den første udgave af Wimbledon i 1968, hvor der var præmiepenge på spil. Førstepræmien var £750, mens vinderen af herresingle, australske Rod Laver, vandt £2.000. I de første år med professionel tennis blev det tydeligt, at turneringerne prioriterede de mandlige spillere højest, og en række turnering droppede helt at arrangere damesinglerækker. Udviklingen frustrerede Billie Jean King, der på det tidspunkt var en af sportens største stjerner.

I 1972 vandt Billie Jean King US Open og udtalte efterfølgende, at det ikke ville komme til at ske igen under de omstændigheder. For mens hun fik 10.000 dollar i præmiesum for at vinde damesinglen, så vandt Ilie Năstase (f. 1946) 25.000 dollar for sin sejr i herresingle.

Inden US Open i 1973 var WTA blevet skabt, og Billie Jean Kings udtalelser var nu også grundfæstet i den nye organisation, hvor de kvindelige spillere havde organiseret sig. Truslen om boykot var reel, men løsningen på udfordringen kom fra Billie Jean King selv.

US Open indfører lige præmiepenge

Billie Jean King skaffede en sponsor til US Open i 1973, der lagde præcis den sum, 55.000 dollar, der var forskellen på den samlede præmiesum hos mænd og kvinder. På den måde blev US Open den første af de fire grand slam-turneringer med lige præmiepenge mellem mænd og kvinder. Det har turneringen haft lige siden.

Australian Open fulgte efter i 1985, mens Wimbledon og French Open indførte lige præmiepenge i 2007. Der er stadig ikke lige præmiepenge i mange af de øvrige tennisturneringer, der afholdes i løbet af året.

WTA som forkæmper for kvinder i sport

Indførelsen af ens præmiepenge ved US Open i 1973 gjorde WTA til en magtfuld organisation, og turneringerne under WTA – WTA-touren – voksede år efter år, præcis som præmiesummerne.

En af hovedårsagerne var Billie Jean King og organisationens evne til at tale ind i tidens fokus på kvinders rettigheder og kravet om at blive behandlet på lige fod med mænd. Fortællingen gjorde det muligt for organisationen at indgå store partnerskabsaftaler med multinationale virksomheder, hvilket igen gav mulighed for at øge præmiepengene ved turneringer. Hurtigt betød det, at kvindelige tennisspillere blev de bedst betalte kvindelige atleter i verden.

De stadig større strømme af økonomi ind i professionel dametennis medførte, at sporten udviklede sig over hele verden. Fra starten havde WTA fokus på at favne bredt, og i dag afvikles der turneringer i WTA-regi på alle kontinenter.

Billie Jean King som globalt ikon

I kraft af indførelsen af ligeløn i flere tennisturneringer er WTA blevet en stærk stemme i kampen for kvinders rettigheder. Billie Jean King er fortsat aktiv i denne kamp og ses ofte i forbindelse med de store turneringer rundt om i verden. Her bliver hun hyldet for sin store indsats, bl.a. af nutidens stjerner. Når andre sportsgrene italesætter forskelsbehandlingen af mænd og kvinder, så refereres der ofte til tennissporten som eksempel på, hvordan det i en stor global sport har kunnet lade sig gøre at behandle mænd og kvinder mere ens, uden det er gået ud over økonomien i sporten.

Turneringsserien WTA Tour uddelte i 1974 præmier for i alt 1 mio. dollar. I 1990 var beløbet steget til 23 mio. dollar og i 2007 til godt 60 mio. I 2025 uddelte WTA-touren præmiepenge for i alt 249 mio. dollar.

Turneringer og point

I dag afvikles der WTA-turneringer i hele verden året rundt. Turneringstrukturen er bygget op omkring en række turneringskategorier, der alle giver point til verdensranglisten, som WTA administrerer. Listen udkommer i to udgaver de fleste mandage – en verdensrangliste for single og en for double.

En spiller optjener point ved at vinde kampe i en given turnering. Disse point mistes præcis et år efter, at de er optjent. Således afspejler verdensranglisten altid de seneste 52 ugers resultater i international tennis. Udgangspunktet er, at desto flere point en turnering giver, desto højere er præmiesummen også. WTA-tourens turneringskategorier er:

  • WTA Tour Masters 1000: Vinderen optjener 1000 point til verdensranglisten
  • WTA 500: Vinderen optjener 500 point til verdensranglisten
  • WTA 250: Vinderen optjener 250 point til verdensranglisten
  • WTA 125: Vinderen optjener 125 point til verdensranglisten

Sæsonafslutningen: WTA Finals

Ud over de fire turneringskategorier afvikles der hver år i november WTA Finals, hvor de otte bedste singlespillere og otte bedste doublepar i kalenderåret mødes til en afsluttende turnering. Vinderne modtager op til 1500 point til verdensranglisten.

Denne turnering adskiller sig markant fra de øvrige turneringer ved at have et indledende puljeformat i modsætning til de øvrige turneringer, hvor man er ude af turneringen, når en kamp tabes.

Sæsonfinalen bliver, i modsætning til alle andre turneringer, ikke afviklet fast det samme sted. Typisk indgår WTA partnerskabsaftaler med en location for en periode på tre år, hvorefter turneringen flytter lokalitet. I modsætning til de faste tilbagevendende turnering er WTA selv arrangør af sæsonfinalen, mens der for de enkelte WTA-turneringer gælder, at de er selvejende virksomheder, der har købt en licens til at afholde turneringen af WTA.

På linje med de fire grand slams har WTA Finals opnåede lige præmiepenge med mændenes ATP Finals. Det betød, at vinderen af WTA Finals i 2025, Elena Rybakina, indkasserede over 5 mio. dollar for sejren i 2025. Det er den den største sum penge en kvindelig spiller nogensinde havde vundet i en turnering.
Elena Rybakina vinder WTA Finals
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

De fire grand slams

De fire grand slam-turneringer giver også point til verdensranglisten. Vinderen af en grand slam modtager således 2000 point til verdensranglisten. I modsætning til WTA-touren administreres grand slam-turneringerne af Det International Tennisforbund, ITF. Teknisk set er disse turneringer således ikke en del af WTA, selvom grand slam-turneringer også giver point til verdensranglisten.

Forholdet til øvrige organisationer

Tennis er en global sport med store pengestrømme. Det gør ikke forholdet mellem sportens aktører mindre kompliceret. De største aktører foruden WTA er:

  • ATP – repræsenterer de mandlige tennisspillere og administrerer ATP-touren og verdensranglisten for mænd
  • ITF – det internationale tennisforbund. Administrerer de fire grand slam-turneringer, OL og de mindre internationale turneringer.
  • Grand slamsAustralian Open, French Open, Wimbledon og US Open. De er alle selvstændige turneringer, der administreres af ITF, mens point optjent af spillerne til verdensranglisterne administreret af ATP og WTA.

De indbyrdes relationer mellem de forskellige forbund og modsætningerne imellem dem er mange og ofte ganske komplicerede. ATP, WTA, ITF og de fire grand slams er således i åben konkurrence om de samme partnerskaber, når det kommer til sponsorer.

Sportens integritet

Omvendt står organisationerne i fælles front, når det handler om sportens integritet. I en længere årrække har de arbejdet tæt sammen i forhold til bekæmpelse af doping og matchfixing. I 2008 gik organisationerne sammen om etableringen af en ekstern enhed, Tennis Integrity Unit, der havde til formål af bekæmpe korruption og matchfixing i tennis. I 2021 overgik dette arbejde i en ny enhed, Tennis Integrity Agency, hvor bekæmpelsen af både matchfixing og doping blev samlet.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.