Faktaboks

Officielt navn
KRÜGER A/S
CVR-nummer
57446412
Adm. direktør
Jacob Høygaard Bruus
Bestyrelsesformand
Annabel Marie Odile Dolores Mouquet
Ejer
Veolia Water Technologies

Krüger A/S, dansk virksomhed med internationalt ry for rensning af vand, jord mv., grundlagt i 1903 af ingeniør Iørgen Krüger (1868-1962). Krüger har opført en række danske renseanlæg, bl.a. Lynetten.

Virksomheden er specialist i ferskvandsforsyning, kloakteknologi, behandling af industrielt og kommunalt spildevand, bortskaffelse af forurenet jord og grundvand og i computerstyring af flere af disse processer.

I en periode op til 1990 indgik virksomheden i Danisco-koncernen, men blev i 1993 overtaget af den franske Générale des Eaux-gruppe, som 1998 skiftede navn til Vivendi. Herfra blev forsyningsaktiviteterne, og herunder Krüger, udskilt i 2003 som Veolia Environnement.

Krüger, som nu er et datterselskab af Veolia Water Solutions & Technologies, havde i 2023 en omsætning på 1 mia. kr. med ca. 450 medarbejdere.

Regnskab

2024 2023 2022
Nettoomsætning 579 mio. kr. 523 mio. kr. 511 mio. kr.
Egenkapital 88 mio. kr. 83 mio. kr. 88 mio. kr.
Årsresultat 5 mio. kr. -5 mio. kr. -5 mio. kr.
Ansatte (ikke oplyst) (ikke oplyst) (ikke oplyst)

Kilde: CVR og KM24

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.