Bakchylides, ca. -520-ca. -450, græsk digter fra den joniske ø Keos, hvor han levede det meste af sit liv. Han opholdt sig en tid hos Hieron 2. i Syrakus, hvor han må have truffet Pindar. En tradition om uvenskab mellem de to er næppe troværdig. Bakchylides forfattede mange slags korlyrik, hvoraf digte i anledning af sportssejre (epinikier) er bedst kendt. Han benytter det dorisk farvede korlyriske kunstsprog, men med episke og joniske træk. De datérbare digte falder mellem ca. 485 og 452 f.Kr.; flere af dem er rettet til Hieron. Intet digt er komplet bevaret, men takket være nyere papyrusfund kendes en del så godt, at en karakteristik af hans begavelse, som indtil for 100 år siden unddrog sig bedømmelse, er mulig. Iøjnefaldende er hans fine mytefortællinger, som i nogle digte implicerer et seriøst budskab til adressaten; også hans billeder af sig selv som digter (ørnen; nattergalen fra Keos) er berømte.