Af den danske befolkning på 6,0 mio udgjorde arbejdsstyrken, dvs. beskæftigede og arbejdsløse, i 2026 ca. 3,1 mio. De øvrige 2,9 mio. danskere er børn og studerende uden beskæftigelse, og pensionister og på forskellige tilbagetrækningsordning.
Historisk udvikling
Befolkningstallet i Danmark er fra 1950 til 2026 steget med knapt 1,8 mio. Erhvervsfrekvens er vokset i perioden fra ca. 71 % til ca. 75 procent, herunder især som følge af at flere kvinder er kommet ind på arbejdsmarkedet. I dag er erhvervsfrekvensen næsten den samme for mænd som for kvinder. Dertil kommer, at stadig flere arbejder efter at have nået folkepensionsalderen.
Erhvervsdeltagelsen har været faldende i de yngre aldersklasser, både for mænd og kvinder. Årsagen er længere uddannelse for en større del af årgangene.
Arbejdstimer
Arbejdsstyrken er vokset med næsten 40 procent siden 1950 således at der i dag er godt 2,9 millioner beskæftigede. Derimod er antallet af udførte arbejdstimer ikke vokset tilsvarende. Det skyldes lavere ugentlige arbejdstid, der er faldet fra 48 til 37 timer, men også længere ferie og flere der arbejder på deltid, se også arbejdstid.
Arbejdsstilling og -branche
Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er blevet markant forøget fra 1950, hvilket bl.a. giver sig udtryk i, at andelen af lønmodtagere med længerevarende uddannelser er øget på bekostning af ufaglærte. Det har sammenhæng med de senere års forskydning i beskæftigelsen på brancher. Det er vækst i eksempelvis handel og transport, den offentlige sektor, men også mere specialiserede typer af job indenfor eksempelvis medicinalindustrien, og færre jobs i landbrug og den øvrige industri. Der er samtidig forskel i hvor især mænd og kvinder arbejder, idet mænd i højere grad end kvinder er ansat i den private sektor, se også figuren.
Arbejdsløshed
Mens arbejdsløsheden i 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne lå under 3 procent og dermed reelt ikke eksisterede, voksede den i 1970erne som følge af især oliepriskrisen sig betydelig større; og nåede i 1994 11 procent for mænd og 14 procent for kvinder.
Den voksende ledighed blev i begyndelsen af 1970'erne opfattet som et forbigående fænomen, der skulle løses ved at holde de ledige økonomisk skadesløse, indtil de igen kunne komme i beskæftigelse. Samtidig blev økonomien stimuleret via finanspolitikken for at skaffe flere jobs. Da dette ikke gav de ønskede resultater, begyndte man i slutningen af 1970'erne at søge ledigheden nedsat ved at begrænse arbejdsstyrken, idet ældre blev tilskyndet til at forlade arbejdsmarkedet via især efterlønsordningen. En mere aktiv arbejdsmarkedspolitik (uddannelse og arbejdstilbud), hvor de lediges kvalifikationer skulle holdes ajour eller forbedres blev central.
Organisationer
I modsætning til arbejdsmarkederne i de fleste andre europæiske lande, hvor de grundlæggende forhold reguleres ved lovgivning, er forholdene på det danske arbejdsmarked hovedsagelig baseret på aftaler mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Se overenskomster. Centrale partere er FH, DI og DA, der er derudover en lang række andre organisationer.