Sitcom er en genre i radio og tv. Den startede i radioen i 1930’erne, men fra 1950’erne vandt den frem i den amerikanske tv-branche, hvor den blev en meget populær tv-serie-genre.

Faktaboks

Etymologi
Sammensætning af de engelske ord situation ('situation') og comedy ('komedie')

Ordet "sitcom" er en sammentrækning af ordene situation og comedy, som henviser til, at genrens komik skabes af bestemte situationer, som fortællingen frembringer. Det sker fx i Klovn (2005-2025), der er en Danmarks fremmeste eksempler på genren, hvor karakteren Frank gentagende gange ender i komisk pinlige situationer, eller i Modern Family (2009-2020), hvor en families interaktioner på kryds og tværs giver anledning til komiske situationer over 11 sæsoner og hele 250 afsnit.

Genren kan også indeholde en fysisk falden-på-halen-komik, men den fysiske humor er ikke det centrale for sitcommen. Sitcommen er også et levedygtigt format, og på det amerikanske tv-marked har genren konsekvent været populær siden efterkrigstiden og til i dag.

Som tv-serie er sitcom-genren kendetegnet ved at have et stabilt karaktergalleri og en fast, velkendt række af lokationer, hvor meget af handlingen udspiller sig. I Venner (1994-2004) er der en næsten uendelig række scener, der udspiller sig i karakterernes respektive lejligheder eller i caféen Central Perk.

Afsnitslængde

Mange sitcoms varer omkring 22-23 minutter. Historisk set kommer det af, at afsnittet kunne få en plads i en sendeflade på en halv time med god tid til reklamer på hver side af afsnittet og ofte med reklameafbrydelser midt i det. Denne ret korte afsnitslængde har indvirkning på, hvor komplekse og lange historier sitcoms typisk kan fortælle.

Selvom tv-markedet har ændret sig i det 21. århundrede, og tv-serier ofte distribueres via og evt. også produceres af streamingtjenester, der ikke har programlagte sendeflader, er programlængden på ca. 22-23 minutter stadig ganske fremherskende.

Traditionelt set produceres sitcoms i sæsoner, der ofte indeholder ca. 22-25 afsnit pr. sæson, som fx set ved Sams bar (1982-1993), Rap fyr i L.A. (1990-1996) og Scrubs (2001-2010).

Episodisk fortælleform

De fleste sitcoms har en episodisk struktur, hvilket vil sige, at hvert afsnit indeholder en afrundet fortælling. Dette er en kontrast til føljetonserier, der følger en fortælling over fx en hel sæson, som det fx ses i Broen (2011-18) eller Arvingerne (2014-2017). Den episodiske struktur gør, at sitcommen ofte kan spare på ekspositionen, altså at den ikke behøver at vise seerne i hvert afsnit, hvem der er hvem, hvem der bor sammen osv. De fleste seere ved det fra tidligere afsnit, og tv-serien behøver ikke igen og igen at præsentere sådanne grundlæggende fakta om sitcommens diegese.

Sitcommen er karakteriseret ved at have en grundidé, dynamik eller præmis, der kan holde til at danne ramme om gerne hundredvis af afsnit. Fordi sitcoms har en gentagelig præmis, kan de i princippet blive ved på ubestemt tid. I kontrast til den traditionelle idé om, at fortællinger er defineret ved at have en begyndelse, en midte og en slutning, er sitcoms designet til at kunne have en uendelig lang midte. Det kan for nogle sitcoms føre til, at de ikke kan holde samme kvalitetsniveau gennem hele deres levetid, som det fx er blevet anført ift. serier som How I Met Your Mother (2005-2014) og Modern Family.

Karakterer i sitcoms

Et centralt kendetegn for tv-serier er, at de samme karakterer er med i afsnit efter afsnit. Hvor spillefilm bliver nødt til i starten af fortællingen at etablere karaktererne, forudsætter tv-serier ofte, at seeren kender karaktererne fra tidligere afsnit.

Fordi tv-serien, herunder sitcommen, ikke behøver at etablere de karakterer, som seeren møder, fungerer tv-seriers fortællestruktur anderledes end fx films og romaners. Det gør bl.a., at sitcommens karakterer ofte er relativt statiske og ofte kun i mindre grad udvikler sig over en series sæsoner. Dette ses fx i med en karakter som Joey Tribbiani (Matt LeBlanc) i Venner. Der er dog undtagelser fra denne mangel på karakterudvikling, hvilket især ses med børnekarakterer, der ældes i takt med, at børneskuespillerne vokser og bliver ældre.

Tv-seriers hovedkarakterer er altså ikke entydigt uden udvikling, men de er ikke grundlæggende skabt til at udvikle sig, som det ellers ofte ses i filmens verden.

Produktionsform

Den traditionelle sitcom i det 20. århundrede blev typisk optaget på en studiescene foran et publikum og blev filmet af flere kameraer samtidig. Af denne grund kendes denne produktionsform som flerkameraformatet. Dette ses fx i The Cosby Show (1984-1992), Venner og Frasier (1993-2004), men ses også i det 21. århundrede i Langt fra Las Vegas (2001-2003), How I Met Your Mother og Big Bang Theory (2007-2019). Overfor dette format findes sitcom’en også i enkeltkameraformatet, som set i fx Modern Family, New Girl (2011–2018) og Klovn. Dette format har større frihedsgrader til at filme uden for tv-studier, dvs. på location.

Tv-serier i flerkameraformatet optages typisk foran et publikum, der skal kunne følge med i handlingen, og derfor optages scenerne typisk i kronologisk rækkefølge af fire forskellige kameraer. Serier, der bliver optaget i enkeltkameraformatet, optager scenerne i den rækkefølge, der er mest hensigtsmæssigt, fx mht logistik. Disse scener klippes derefter sammen i post-production i den rette rækkefølge. Således har flerkameraformatet en del tilfælles med teateret, hvorimod enkeltkameraformatet er tættere på produktionsformer kendt fra filmskabelse.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.