van-

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk van- (“‘mangle, tom for’”), fra urgermansk *wana-, fra urindoeuropæisk *u-ono-s.

Præfiks

van-

1. I sammenhænge, hvor man vil understrege, at noget mangler eller er forkert.

Beslægtede ord og fraser

• Barnet var vanartet.
• Efter beskæring sætter træerne vanris.
• Det er vanvid at køre for stærkt!
• Det var den pure vanrøgt.

Oversættelser

Islandsk: van- (is) Svensk: van- (sv)

Tysk: wahn- (de)

Islandsk

Præfiks

van-

1. van-

Svensk

Præfiks

van-

1. van-