Valland
Valland er i den oldnordiske og oldislandske litteratur en almindelig betegnelse for den vestlige del af Frankrig; Poitou, Bretagne og især Normandiet.[1][2]
Betegnelsen stammer fra folkenavnet valer, som også findes i Wales, men blev senere brugt om keltere generelt. Navnet kunne derfor anvendes både om Wales og om Belgien, Italien og Nordfrankrig.[2] Efterhånden som nordboerne kom mest i berøring med sidstnævnte områder – især gennem erobringen af Normandiet – blev det Frankrig, der oftest blev omtalt som Valland.
Da de fleste områder beboet af keltere efterhånden blev romaniseret, kom ordene valer og Valland til at betegne personer af romansk oprindelse og lande med romanske befolkninger. Jævnfør ordet valnød, dvs. en “fransk” eller “italiensk” nød.[2] De tyske former af ordet er wälsch, welsch og Welschland.[1] Disse former forekommer i nyere tid undertiden også i Norden som velsk og Velskland.[2]
Etymologi
redigérOrdet findes i andre germanske sprog, som i engelsk Welsh og – som nævnt – i tysk. Det stammer fra det germanske Walha, et navn germanerne gav deres keltiske naboer, og som muligvis igen går tilbage til navnet på en keltisk stamme, kendt af romerne som Volcae.[2] I sin senere betydning, som betegnelse for de romanske folk, har ordet givet ophav ikke blot til Wales, men også til Vallonien. Den tysktalende befolkning i Schweiz omtaler de fransktalende som Welsche.
Slaverne overtog ordet fra goterne (walhs) som betegnelse for de romanske folk, men ordet har siden fået forskellige betydninger i de enkelte slaviske sprog. I denne sammenhæng gav ordet ophav til Valakiet i Rumænien. Fra slaverne blev ordet videreført til ungarerne (Oláh) og grækerne (Βλάχοι), hvor det blev brugt om de romanske folk på Balkan.[1]