Repoussoir
Repoussoir (fra fransk repousser "trænge tilbage" eller "skubbe tilbage") er en teknik anvendt i billedkunst, hvor et større objekt placeret i forgrunden trænger baggrunden tilbage, hvilket giver en oplevelse af dybde i billedet.
Teknikken
redigérDybden i billedet skabes ved, at repoussoir-objektet, der er placeret i forgrunden, er betydeligt større end andre objekter i billedet. De andre objekter ser derved ud, som om de trænges langt tilbage ind i billedets baggrund.
Hermed trækkes beskuerens øje fra objektet i forgrunden og dybt ind i billedet baggrund.
Repoussoir-objektet er typisk et stykke arkitektur eller et træ, men kunne også være et menneske eller et dyr. Objektet er også gerne mørkere eller en helt sort silhuet i forhold til den lysere baggrund.
Teknikken giver en mere interessant komposition end typiske panorama-billeder, hvor beskuerens øje glider over den ensartede forgrund og baggrund uden at hæfte sig ved nogen objekter.
Historie
redigérRepoussoir-teknikken har været anvendt af kunstnere siden barokken og kan især findes hos hollandske landskabsmalere fra det 17. århundrede. Jacob Isaacksz van Ruysdael yndede at bruge repoussoir i sine landskaber ved at placere et træ i den ene kant af maleriet. I stedet for træer brugte malere som Paolo Veronese, Peter Paul Rubens og impressionisterne som Gustave Caillebotte menneskefigurer som repoussoir i deres billeder.[1]. I Danmark blev teknikken brugt af bl.a. Johan Thomas Lundbye.
I dag kan teknikken med fordel bruges i fotografi og anden billedkunst til at skabe dybde og rumlighed.
- Eksempler på repoussoir i malerier
Jacob Isaacksz van Ruysdael, Landskabet ved Egmond aan Zee (1648, Currier Museum of Art). Træet i venstre side skubber baggrunden længere væk, hvilket giver en oplevelse af dybde, når vi betragter billedet.
Johan Thomas Lundbye En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs (1839, Thorvaldsens Museum). Den store gravhøj i forgrunden får landskabet i baggrunden til at virke utrolig fjern.
Gustave Caillebotte. Gade i Paris på en regnvejrsdag (1877, Art Institute of Chicago). Gruppen af mennesker med paraplyer i forgrunden er med til at skubbe baggrunden længere væk, så vi oplever en dybdeeffekt i billedet, hvor bygningerne i baggrunden ydermere er underlagt voldsomt karikerede perspektiviske linjer.
Kildehenvisninger
redigér- ↑ Wind, Edgar (oktober 1938). "The revolution of history painting". Journal of the Warburg Institute. 2 (2): 117. doi:10.2307/750085.
He fulfils the function of a 'repoussoir',and by leading the imagination into a distant land,effectively offsets the shock of seeing the hero die in a modern uniform.